Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kirkegården versus Tivoli

Min søster er gravsat i et traditionelt urnegravsted på Viborg Kirkegård. I umiddelbar nærhed (og ikke til at overse) findes et urnegravsted, hvorpå der er placeret indtil flere hunde i granit , hvoraf en hund er fremstillet i gravende positur.

Arkivfoto: Bispebjerg Kirkegård. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Biskop Tine Lindhardt har begået en tankevækkende kronik i Berlingske, anden påskedag.

Kronikken handler bl.a. om den ændring, der er sket vedrørende gravfæstelser på vore kirkegårde – in casu også om »udsmykninger«.

Tine Lindhardt anfører indledningsvis, at der før i tiden var stor ensartethed på kirkegårdene. Gravstederne lignende hinanden. Der kunne være forskellig beplantning, men grundlæggende var de ens.

Sådan er det stadigt mange steder, men der er på det seneste kommet et mere individuelt præg på gravstederne, der forholder sig specifikt til afdøde. Som eksempel nævner biskoppen placering af en motorcykel (!) i næsten fuld størrelse. Og nævner videre placering af andre effekter såsom figurer, bamser, biler og fuglebade m.m.

Tine Lindhardt slutter med at anføre, at hun tror, at det er muligt at finde en balance fsv. angår udsmykningskoncept.

Her står undertegnede af. Der MÅ være forskel på Tivoli og kirkegårde!

Jeg kan kort byde på et skrækeksempel.

Min søster er gravsat i et traditionelt urnegravsted på Viborg Kirkegård. I umiddelbar nærhed (og ikke til at overse) findes et urnegravsted, hvorpå der er placeret indtil flere hunde i granit , hvoraf en hund er fremstillet i gravende positur.

Anke til de kirkelige myndigheder i Viborg over »udsmykningen« blev desværre ikke fulgt.

Anken blev behandlet af flere instanser – med forskelligt resultat – men endte med, at den netop afgåede biskop godkendte opstillingen.

Henvendelse til Kirkeministeriet med forslag om, at landets kirkegårdsvedtægter blev justeret, således at særligt regelsættet for »udsmykning« på gravstederne blev strammet op og mere i stil med Jean Calvins retning (lægfolks indflydelse på den kirkelige ledelse).

Ministeriets holdning til henvendelsen blev desværre også et afslag (uden den store begrundelse herfor).

Jeg kan så håbe på, at en synode og eller koncil (kirkemøder, red.) har plads på dagsorden til en drøftelse af miseren.

Niels Elming

Brennerpasset 74, 6000 Kolding