Kommentatorer

Kina har bragt Afrika i en gældsfælde med drakoniske lånevilkår

Siden den globale finanskrise i 2008 har Kina støt øget lån til udviklingslande – ofte med strenge kriterier. Det skaber problemer, som ikke løses af at give gældspauser under coronakrisen – selvom gældspauserne er vigtige.

Kinesiske kreditorer har været villige til at yde lån til fattige afrikanske lande uden at stille de store krav i forhold til regeringsreformer og antikorruptionstiltag. Resultatet har været projekter, som er bundet op på drakoniske lånevilkår, er dyre i drift og som næppe nogensinde vil give et hæderligt afkast, skriver Paola Subacchi. Her er den kinesiske præsident, Xi Jinping, på besøg i Tanzania i 2013. Thomas Mukoya / Reuters / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Pandemien har stillet dybt forgældede fattige lande over for et skæbnesvangert dilemma. Som Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, der er modtager af Nobels fredspris, bemærkede med sorg i april 2020, har landenes ledere måttet vælge mellem at »fortsætte med at betale af på gæld eller omdirigere ressourcerne til at redde liv og levebrød«. Og vælger de det sidste, er det ofte Kina – den største bilaterale långiver til Afrika – de må stå til ansvar over for.

Andre læser også

  • Kronikker
    Abonnement
    Kim Fournais: Verden er ikke alene ramt af coronavirus, men også en decideret »emotionel massepsykose« – med ekstreme omkostninger til følge
  • Kronikker
    Abonnement
    De Økonomiske Råd: Sådan kommer Danmark stærkest ud af krisen
  • Synspunkter
    Abonnement
    Jyllands-Posten fjerner satiretegning efter racismeanklager: »Man skal kunne tegne alt. Også Bwalya Sørensen«