Der er jo ikke en eneste journalist i nærheden af Christiansborg, der ikke ved og længe har vidst, hvad der foregår. Journalister og politikere er alt for nært forbundne. Vil man ind i varmen, skal man have sin egen spindoktor. Det hedder som regel noget andet. Presserådgiver eller informationsarbejder. Men det drejer sig om det samme. Det drejer sig om selv at få en god omtale. Kun meget få folkevalgte og ministre har ikke en spindoktor.

For nogle år siden kunne man i journalistforbundets eget blad læse om journalister, der frisk og frejdigt fortalte om, at der var politikere, der havde fået for god en behandling i medierne. Nu ville journalisterne give de pågældende en mere negativ behandling. Og det står jo i deres magt. Derfor er forargelsen, specielt over Ekstra Bladets metoder, det rene hykleri. Dels kræver den saftige politiske journalistik jo politikere og spindoktorer, der vil deltage i julelegene, dels har man jo som nævnt ikke i Journalisten lagt skjul på, at det er alt andet end saglige hensyn, der driver nogle journalister. Det nye i den aktuelle sag er alene, at medierne, der jo ellers elsker afsløringer og den såkaldte dokumentar, nu selv er kommet under behandling. Virkeligheden er overhovedet ikke ændret.

Men virkeligheden er blevet afsløret og for engangs skyld med bl.a. en journalist og en spindoktor som anklagede. Og hvordan kan det dog lade sig gøre? Jo, de pågældende er såmænd bare kommet i menneskehænder. I en juridsk dommers hænder. En dommer er professionel. Kold som en hundesnude. Dommere har ikke anden dagsorden end at søge sandheden. Dommere iscenesætter ikke virkeligheden. De afsøger og afslører den. Det må have været en rystende oplevelse for disse iscenesættere af virkeligheden at møde dommer og udspørger, der er mennesker, som har overblik og kan bevare hovedet koldt og lægger mærke til alt og spørger derefter. Jan Kjærgaard, der er vant til selv at være både anklager og dommer, har nu måttet smage sin egen medicin. Han har offentligt afklædt og fremvist sig selv som det mest hjælpeløse menneske og den største jubelamatør, som tænkes kan. Han, der i månedsvis har slået sig på brystet og fremtrådt som fædrelandets frelser og sandsiger, har ikke så meget som opbevaret båndudskrifter i en sag, som Ekstra Bladet har forsøgt at sælge som fædrelandets helt store sag.

Det er som i Kejserens Nye Klæder. Han har ikke noget på.