Vær velsignet, gamle kro! Dig kan jeg tro og (kro)stole på.
Og Gud ske lov for aksen, om hvilken Jorden drejer: den faste vinduesplads af mørkt træ, hvor jeg holder andagt med udsigt til verdens dårskab og gadens trængsel og alarm.
Del:
Katja Kvaale stillede »proper« ved julefrokosten: Det er næsten kvindens pligt at stille mere skyldig end i 1906
»Du godeste, hvor det er godt! Jeg opæder fortrinsvis smørrebrød med kraft og kontrast og mænd med tilsvarende nerver i skindet og kræfter i sindet,« skriver Katja Kvaale, med kærlig hilsen til Johannes V. Jensens digt »Ved Frokosten« fra 1906.
