Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kast skyggen af mistænkeliggørelse væk

Faheem Hussain: Yderliggående holdninger og foreninger er nok en af de største udfordringer, frie samfund, som Danmark, står over for. Skal vi, som samfund, holde fast i de principper, som er nedfældet i Grundloven, eller skal vi acceptere, at vi må gå på kompromis med disse principper for at få stoppet udanske yderliggående holdninger? Hvis vi vælger det sidste, er vi ikke meget bedre end de undertrykkende diktaturer, og vores principper vil være værdiløse.

Faheem Hussain, 23 år, ledig, cand.merc. (dat.) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvom visse politiske kommentatorer, politikere og medier gør deres bedste for at give et billede af, at ekstremisme er noget, der specielt er knyttet til islam, er realiteten ganske anderledes. Der findes ikke nogen særlig muslimsk, eller sågar dansk eller kristen, ekstremisme. Men der findes ekstremister, som er muslimer, som er danske og som er kristne. Ekstremister findes i alle former og størrelser, og fælles for dem er deres intolerance. Men som debatten er i dag, deles danskere, som bekender sig til islam, op i to grupper: de moderate muslimer og de ekstremistiske, intolerante muslimer.

Problemet med opdelingen af muslimer i moderate og ekstremister er, at jeg som muslim aktivt skal veje mine ord og handlinger for ikke at blive slået i hartkorn med ekstremister, og vi lever efterhånden i en tid, hvor muslimer, der vælger at stå ved deres tro, sidestilles med ekstremister. Opdelingen mistænkeliggør den enkelte muslim, for enten er man det ene eller det andet. Det er en opdeling, hvor man finder sig nødsaget til at tage stilling til, hvorvidt ens muslimske nabo er moderat eller ekstremist, men havde der have været tale om en ikke-muslimsk nabo, ville man nok aldrig overveje at skulle tage stilling til, om denne havde ekstremistiske holdninger eller ej. Hvor ikke-muslimers handlinger betragtes som handlinger af individer, betragtes en handling af et muslimsk individ ofte som værende repræsentativ for, hvordan danske muslimer i al almindelighed er.

Danmark står ganske vist over for en stor udfordring med hensyn til integration af den muslimske befolkning. Men udfordringen ligger ikke i spørgsmålet om, hvorvidt de kan integreres. Udfordringen ligger derimod i, hvorvidt den danske ikke-muslimske befolkning er villig til at kaste skyggen af mistænkeliggørelse væk fra landets muslimske borgere og lade dem integrere sig. Vejen frem er ikke at dele muslimerne op i moderate og ekstremister; vejen frem er at inkludere alle Danmarks borgere og tage afstand fra ekstremisme i alle dens former.