Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kommentatorer Abonnement

Karsten Møller Hansen husker natten, der ændrede hans liv: »Da jeg stod op og cyklede i skole, var jeg en anden«

Nok er sorgen et undervandsfængsel af tomhed, men der er også ofte i sorgen et eller andet fællesskab stærkere end selv de største glæder.

»Hvorfor bliver man, som bliver? Hvordan ender man med det arbejde, man har? Det er muligvis bare en efterrationalisering, men jeg tror, jeg blev præst, fordi jeg gerne ville lære sorgens sprog – nu sorgen alligevel var i mig,« skriver Karsten Møller Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Soren Bidstrup