Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Karrieremor kan faktisk godt være en god mor

Faktum er, at karrierekvinder faktisk er de mest omsorgsfulde mødre, skriver Mette Mølbak.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Retten til at kalde sig den bedste mor har i flere år trukket skarpe fronter op i debatten om moderskabet. På den ene side står de kvinder, der insisterer på at have et arbejdsliv med selvrealisering og karrieredrømme parallelt med moderskabet. På den anden side er der en gruppe, som mener, at et liv med børn kun kan lade sig gøre med et arbejdsliv på meget nedsat blus. At børnene bliver forsømt i det øjeblik, en mor vælger at putte børnene i institution og tage på arbejde i stedet for at gå derhjemme.

Senest er Dennis Nørmark med kronikken i denne avis fortaler for det synspunkt. Her argumenterer han for, at de opofrende speltmødre slet ikke findes. De er kun en konstruktion dannet af dårlig samvittighed i den stressede karrierekvindes hoved, så hun bedre kan legitimere sit valg om at være væk fra sit afkom i det meste af barnets vågne tid og i øvrigt være mentalt fraværende, når der ellers skulle stå mor-barn-kvalitetstid på skemaet.

Men inden dæmoniseringen af karrieremor kommer for meget op at flyve, kunne det være på sin plads at kigge bagom det stressede børnefamilieliv, som ifølge Dennis Nørmark ser sådan her ud: »Dem af os, der har et par unger, som vi sætter i daginstitutioner godt to tredjedele af deres vågne tid, og som vi ofte ikke når at lave andet end lidt halvdårlig mad til i en presset hverdag, inden vi smider dem tidligt i seng, fordi de må være »rigtig trætte« for derefter at kaste os over alt det arbejde, vi ikke nåede i de begrænsede 37 timer, der for ethvert menneske med oprigtige karriereambitioner, er alt for lidt reel arbejdstid.«

For virkeligheden ser anderledes ud.

Vi bruger nemlig langt mere tid sammen med vores børn, end vi arbejder. Og heldigvis for det.

F.eks. viser undersøgelsen »Tiden - det vi tror og det vi gør« udarbejdet af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, hvor flere end 6.000 personer har deltaget, at fuldtidsarbejdende forældre yder lige så meget direkte omsorg over for deres børn som familier, hvor den ene eller begge arbejder deltid.

Kvinder bruger i gennemsnit ni timer om dagen på direkte og indirekte omsorg, når de har små børn (et-seks år) - mænd tilsvarende seks timer.

Konklusionen i undersøgelsen er derfor, at stort set samtlige forældregrupper bruger betydeligt mere tid sammen med deres børn end de f.eks. tilbringer på arbejde. Det betyder også, at danske børn er betydeligt mere sammen med deres forældre, end de er i daginstitution og skole, står der i undersøgelsen.

Samme konklusion findes i undersøgelsen »Forældres brug af tid af penge på deres børn«, som Rockwool Fondens Forskningsenhed står bag. Her viser det sig, at vi i dag bruger mere tid sammen med vores børn end for tyve år siden. For mødrenes vedkommende er den primære omsorg steget med en halv time siden 1987.

Men når vi hele tiden får at vide, at vi forsømmer vores børn, når vi putter dem i institution, og at det er et farligt eksperiment, vi har gang i, som det for et år siden lød fra bekymrede eksperter i Politiken, ja, så begynder den dårlige samvittighed at nage og frustrationen over de politisk korrekte speltmødre at vokse.

Her er det igen interessant at kigge på Jesper Bo Jensens tidsundersøgelse. Den viser nemlig, at akademikerkvinder, som er den gruppe i samfundet, hvor karrierekvinderne primært findes, bruger mere tid sammen med deres børn end faglærte kvinder. Samme konklusion viser sig i Rockwool Fondens undersøgelse: Mængden af omsorg afhænger af uddannelsesniveau - jo højere uddannelse - jo mere omsorg til børnene.

Men i Dennis Nørmarks kronik er den veluddannede mor en fraværende, kold og egoistisk person, der kun tænker på at stoppe sit barn i seng så tidligt på aftenen som muligt.

Han spørger således, hvorfor der er så meget aggression fra anti-speltmødrenes side? Måske fordi ligestillingsdebatten i dag har taget en drejning fra at handle om, hvordan vi skaber nogle rammer, så både karriere og familieliv kan kombineres uden at trække et åg af skyld og dårlig samvittighed ned over de kvinder, der gerne vil have et udfordrende arbejdsliv.

Grunden til, at der fortsat bliver født mange børn i Danmark - i modsætning til hele Sydeuropa - er, at vi har et samfund, hvor det kan lade sig gøre at bidrage til samfundet gennem sit arbejde og samtidig have et familieliv i balance.

Det burde vi egentlig være ret glade for i stedet for at kaste med dårlig samvittighed og prøve at afgøre, hvem der har retten til at kalde sig en god mor.