Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Karen Melchior: Ser du noget, så gør dog noget!

Trods overvågning og kampagner føler vi os stadig utrygge i København. Lad os finde på noget nyt. Lad os i København gøre noget, når vi ser noget. Videoovervågning forhindrer ikke hverken hærværk, overfald eller tyveri, men det kan du. Vi har alle et ansvar for at skabe et trygt samfund for os selv og hinanden.

kbh
Kampagner, politi og overvågningskameraer skaber ikke mere tryghed i København – det gør vi selv. Derfor skal vi blive bedre til at hjælpe hinanden og gribe ind, når vi for eksempel oplever, at andre mennesker bliver udsat for verbale overgreb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Under en gåtur med hunden på Christianshavns Vold for nylig så jeg en ung mand og hans kæreste, der var i gang med at save i træerne. Jeg konfronterede det unge par og forsøgte at stoppe naturskænderiet – for selvom jeg ikke er meget større end tobak for en skilling, tror jeg alligevel på, at hvis jeg kan blande mig, så kan du også.

Karen Melchior Karen Melchior, Radikale Venstre, Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karen Melchior Steen Brogaard.

Tryghed i hverdagen og tillid til hinanden er ikke noget, vi kan tage for givet. Men det er noget, vi kan være med til at skabe. Det starter i det små. Hvordan vi taler til hinanden, hvordan vi opfører os over for hinanden. Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet har til TV 2 forklaret, at grimt sprog og hård tone smitter, og at det ofte er små grupper mennesker, der er primus motor for tendenser i samfundet – uanset om det er en stigning i kriminalitet, seksuelle overgreb eller udviklingen i tonen. Derfor skal vi blande os mere og sige fra, når vi er vidne til overgreb eller diskrimination. Vi skal ikke acceptere, at det for eksempel er blevet almindeligt, at billetkontrollører udsættes for skældsord.

Københavns Kommune måler og arbejder målrettet på at få københavnerne til at bruge byen mere, at føle sig mere trygge i byen og at mindske diskrimination. Desværre er det svært at se effekten, men det er jo heller ikke kommunen, der udgør samfundet. Det er os selv. Vi skal hjælpe hinanden mere.

Det kan ikke være rigtigt, at det kun er i ca. 30 procent af tilfælde af diskrimination, at der bliver grebet ind fra omverdenen, som Københavns Kommunes undersøgelse »Trygt Natteliv i København« viste, og ved den seneste tryghedsundersøgelse fra 2018, svarede kun 52 procent af københavnerne, at de i deres nabolag forventede, at de ville få hjælp af omkringstående, hvis de blev udsat for en kriminel handling.

Det slår dobbelt så hårdt, hvis du blot ser den anden vej, som Eva beskrev situationen ved hendes overfald på Nørrebrogade i 2015: »Jeg kigger mig omkring, men ikke ét eneste menneske kommer mig til undsætning. Hvorfor er folk så bange for at hjælpe?« Eller Mette, som i 2014 blev overfuset i Metroen og følte, at hun befandt sig i »en parallelverden, hvor jeg var usynlig og ikke kunne forvente nogen form for reaktion fra såkaldt ligesindede.«

»Måske har vi deponeret for meget af ansvaret for vores by hos politi, kommune og videokameraer?«


Hvis du ser noget, så gør dog noget! Sådan kan vi sætte grænserne for, hvad vi er villige til at acceptere og etablere, hvordan vi skal opføre os over for hinanden.

Bare rolig, du kan godt skride ind uden at ende med at stå og trække i en gren en lørdag morgen. Hvis du for eksempel ser en person, der bliver udsat for et verbalt overgreb, kan du hjælpe personen bare ved at sætte dig ned ved siden af og tale venligt med hende eller ham.

København er verdensberømt for en turistplakat med en trafikbetjent, som holder trafikken tilbage for en flok ænder. Men måske har vi deponeret for meget af ansvaret for vores by hos politi, kommune og videokameraer? Det er på tide, at vi tager ansvaret tilbage!