Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Karen Jespersen: EU-studerende kan malke statskassen

17.500 studerende fra andre EU-lande har ret til SU, sundhedsydelser og andre velfærdsgoder. Disse ordninger kan trække mange flere til, og det kan blive dyrt for Danmark. Nu må der trædes på bremsen, skriver tidl. socialminister Karen Jespersen (V).

Ikke nok med, at studerende fra alle andre EU-lande kan få SU. De har også fri og lige adgang til alle sundhedsydelser, og det er et nyt stort problem, som Danmark og andre EU-lande er på vej ud i, skriver Karen Jespersen. Arkivfoto: Dennis Lehmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For nylig blev jeg ringet op af en læge. Han havde længe haft lukket for tilgang af nye patienter og var derfor ikke opmærksom på de mange studerende fra andre EU-lande og deres ret til gratis sundhedsydelser i Danmark. Men det blev han nu!

En af de første nye patienter var en ung mand fra et af de østeuropæiske EU-lande. Han havde kun været studerende i Danmark i en måned, men alligevel havde han det gule sygesikringsbevis eller sundhedskort, som det også hedder.

Med dette kort i hånden har han ret til alle sundhedsydelser på lige fod med danskere. Og det ville han nu udnytte til at få en kønsskifteoperation.

Lægen var chokeret. Det er et ekstremt dyrt og tidskrævende indgreb. Men der var ingen vej uden om: Den unge mand blev henvist til Rigshospitalet, der vil tage stilling til hans ønske på lige fod med andre.

Eksemplet er ekstremt. Men det er en glimrende illustration af et nyt stort problem, som Danmark og andre EU-lande er på vej ud i. Reglerne for borgernes fri bevægelighed er ved at komme ud af kontrol, og det kan føre til en større belastning af Danmarks offentlige budgetter. Flere EU-lande er begyndt at reagere med krav om at ændre reglerne.

Her er et eksempel på, at EU er gået for vidt.

Det bliver kun alt for godt illustreret med et andet eksempel, der også handler om de studerendes rettigheder i EU:

En afgørelse fra EU-domstolen har slået fast, at studerende kan komme fra andre lande og ikke alene få gratis uddannelse, . Det kræver kun, at de har et studiejob ved siden af studierne. Borgere fra for eksempel Rumænien og andre fattige EU-lande kan altså tilmelde sig et studium i Danmark. Og de kan hæve fuld SU. Et beløb der er højere end gennemsnitslønnen i deres eget land.

Eneste krav er altså et mindre fritidsjob. Dette job betyder, at de falder ind under reglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed, der sidestiller dem med landets egne borgere.

Men ikke nok med, at studerende fra alle andre EU-lande kan få SU. De har også fri og lige adgang til alle sundhedsydelser. Her skal de også bare have et mindre job ved siden af studierne, så får de automatisk ret til det gule sygesikringskort og dermed enhver sundhedsydelse på lige fod med danskerne. Tilmed kan deres ægtefælle, samlever og børn få adgang til disse goder, hvis de får opholdstilladelse i Danmark.

Der er i øjeblikket omkring 17.500 studerende fra andre EU-lande i Danmark. Antallet har været stærkt stigende de senere år, og man må forvente at stigningen fortsætter. Ifølge regeringens skøn koster disse studerende 200 mio. kr. om året i SU. Dertil kommer udgifter til sundhedsydelser, boligsikring, børnepenge med mere.

Men der er grund til at tro, at langt flere studerende – nok især fra østeuropæiske lande – vil blive tiltrukket af deres favorable adgang til danske velfærdsydelser. Det er forholdsvis let at få penge udbetalt, da der er meget lidt kontrol med, om folk, der siger, at de vil studere, rent faktisk gør det.

Den øgede belastning af velfærdssystemerne i de EU-lande, der har et højt niveau, drejer sig ikke kun om studerende. Arbejdstageres frie bevægelighed skaber ligeledes problemer, der er ved at blive uholdbare. Derfor reagerer flere af de berørte EU-lande nu.

I første omgang drejer reaktionerne sig især om »misbrug« af ydelserne. Således har Storbritannien, Tyskland, Holland og Østrig netop skrevet et fælles brev til EU-Kommissionen. Her kræver de fire lande, at EU skrider ind over for indvandrere, der misbruger arbejdskraftens fri bevægelighed i EU til at skaffe sig adgang til sociale ydelser.

Men det er svært at skelne mellem brug og misbrug, da det er ret nemt at opfylde de meget lempelige krav – som i øvrigt kun bliver lemfældigt kontrolleret. Derfor vil det da også kræve en ændring af de generelle EU-regler, hvis de pågældende lande skal have lettet presset på deres velfærdsbudgetter. Men det har EU-Kommissionen afvist. Meget tyder dog på, at kritikken hurtigt kan vokse sig så stærk, at kommissionen bliver nødt til at gå ind på tanken om at ændre reglerne.

I Danmark har Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Venstre ytret interesse og forståelse for de fire landes henvendelse. Allerede under forhandlingerne om vækstplanen kom DF med det krav, at man skulle afbøde konsekvenserne af EU-domstolens afgørelse om ret til SU. Det kom derefter med i aftalen i en blødere udgave. Tyskland er voldsomt presset af fattige borgere fra Rumænien og Bulgarien, der dominerer hele bydele og er svære at kontrollere. Storbritannien er allerede i gang med at stramme reglerne – uden om EU.

Langt de fleste danskere støtter EU-medlemskabet. Men mistilliden til EU vokser markant i Danmark og endnu mere i andre EU-lande. Der er en stigende kritik af, at EU går for langt med sin indblanding i nationale forhold.

Utilfredsheden skyldes både begrænsningen af den nationale selvbestemmelse, herunder manglende kontrol med indvandringen, og det økonomiske pres, som EU-reglerne skaber på de enkelte landes velfærdssystemer – specielt i Nordeuropa. Det er de nationale regeringer begyndt at forstå. De kan se, at det kan give vind i sejlene til proteststemninger og protestpartier, hvis de ikke gør noget.

Den konservative britiske regering er således hårdt presset af det EU-kritiske parti, UKIP, der står til en stor valgsejr ved de kommende lokalvalg. I andre EU-lande er der også en række symptomer på kraftigt voksende EU-skepsis.

Nogle mener, at reaktionerne i blandt andet Tyskland nok mest er signalpolitik af hensyn til vælgerne før det kommende tyske valg. Forhåbentlig er det ikke tilfældet. For den slags kan give alvorligt bagslag, hvis vælgerne føler sig snydt.

Der er brug for reelle begrænsninger i den adgang til andre landes velfærdsydelse, som EU-reglerne lægger op til. Desuden er der brug for en ændring i EU-domstolens praksis. Domstolen er aktivistisk i en helt uacceptabel grad. Den laver meget vidtgående tolkninger af EUs traktatgrundlag – til tider så vidtgående, at den opkaster sig til en politisk instans, der laver sine egne regler.

EU-dommen om SU gik alt for vidt. Den kan åbne en ladeport, som vil koste den danske statskasse dyrt. Det samme problem gælder for sundhedsydelserne, hvor kønsskifteoperationen kan tjene som et grotesk eksempel.

EU er gået for vidt. Hvis man ikke erkender det, er der udsigt til, at mistilliden til samarbejdet fortsætter med at vokse. Ingen kan være tjent med, at man bare lader udviklingen gå sin skæve gang.