Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kan vi ikke alle blive lidt klogere?

Liv Holm Andersen og Marianne Jelved: Vi er nødt til at holde op med at generalisere om nydanskere på den måde, som Morten Uhrskov Jensen gør. Han burde bruge sine statistikker til at finde årsager til forskelle i stedet for at slå andre oven i hovedet.

Berlingskes kronik 11. maj. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I kronikken »Margrethe Vestagers fortielser« 11. maj angriber Morten Uhrskov Jensen Margrethe Vestager for at føre vælgerne bag lyset - og vende det blinde øje til udfordringerne og udgifterne ved efterkommere af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det kan vi ikke bruge til så meget. Dels fortsætter han den dogmatiske generalisering i forhold til vores nydanske medborgere, hvor man er ude af stand til at differentiere mellem individer, men blot, for 117. gang, sigter efter gruppen, og dels gør han intet forsøg på at finde en forklaring bag den statistik, som han refererer fra. Vi er nødt til at holde op med at generalisere på den måde, som Morten Uhrskov gør i sin kronik. For i virkelighedens verden, hvor det er svært at putte mennesker i kasser, er mange nydanskere velintegrerede og en kæmpegevinst, mens nogle er dårligt integrerede og dermed en udfordring. Ligeledes er det sådan, at de fleste etniske danskere deltager aktivt i det danske samfund, men at der også her findes en gruppe med så omfattende sociale problemer, at det kan betragtes som manglende integration i samfundet. Vi kalder det noget andet, men begge udfordringer er dybt alvorlige. Endelig kunne man interessere sig for forskelle og ligheder mellem lande, der ligner hinanden, for at se, om der kan findes forklaringer på forskelle i uddannelsesniveauerne.

De internationale PISA-test tester kompetencerne hos 15-årige i læsning, matematik og naturfag. Resultaterne viser, at i Danmark scorer de 15-årige gennem 00erne betragteligt ringere end de 15-årige i Sverige og Finland. Andelen af 15-årige, der taler et andet sprog end dansk, svensk henholdsvis finsk hjemme hos forældrene, er den samme i Sverige og i Danmark, men lidt lavere i Finland. Det er nogenlunde de samme indvandrergrupper, der er i de nordiske lande. Hvorfor har svenskerne klaret sig mærkbart bedre end danskerne i 00erne? Der er selvfølgelig flere mulige forklaringer. Integrationen kan være bedre på den anden side af Øresund. Skolernes indretning og undervisningens organisering kan være forskellige. Sprogpædagogikken kan være forskellig. Vi ved ikke så meget om det. Men det ville da være en god måde at bruge statistik på: at gå bag tallene og procenterne og finde forklaringerne på forskellene. Det er jo ikke forbudt at lære af hinanden. Det er sådan set et af de oprindelige formål med PISA-testene.

Endelig kan man se af statistikken i PISA-undersøgelserne, at i ingen af de andre nordiske lande spiller forældrenes uddannelse så stor en rolle som i Danmark, hvor der er en klar sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og deres børns resultater i PISA-testene. Vi plejer at sige, at vi i Danmark ikke har kunnet bryde den negative sociale arv svarende til andre nordiske lande. Man kan også se på resultaterne i folkeskolen, hvor mange børn med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig ringere end etnisk danske børn. Mens børn i muslimske friskoler klarer sig lige så godt eller bedre end deres jævnaldrende etniske danske kammerater i folkeskolen. Det kunne være godt med en analyse, der kan forklare de forskelle mellem landene og skoleformerne. Eller en analyse af baggrundene for, at der er flere og flere piger i Danmark med anden etnisk baggrund - ofte fra ikke-vestlige lande, der de senere år faktisk bryder den sociale arv, og som klarer sig fremragende i gymnasiet og på de lange videregående uddannelser. De kan blive gode rollemodeller for andre.

Vi ved dog noget. Vi ved, at lærere med kompetencer i faget »Dansk som andet sprog« kan gøre en markant og positiv forskel i forhold til børn med et andet modersmål end dansk. Vi ved, at lærere kan være tilbøjelige til at have mindre forventninger til elever med anden etnisk baggrund end dansk, og det fører til ringere resultater. Derfor er det vigtigt, at der er elever fra forskellige sociale baggrunde i en klasse, fordi det fører til højere forventninger til og bedre resultater for alle eleverne. Vi ved også, at lærere kan komme til i timen at irettesætte elever med anden etnisk baggrund med henvisninger til, at de skal gøre ligesom de danske elever. Daglige erfaringer af den slags virker ekskluderende. Det er trist, fordi vi ved fra forskning, at fællesskab og relationer er afgørende for elevers læring. Identitet, selvværd og læring går gennem andre børn og voksne. Et læringsfællesskab starter med, at man er set og anerkendt, at man bliver mødt som én, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet.

Og grundskolen er jo blot ét af de steder, hvor man kunne starte sin søgen efter tal - og erfaringer - til forklaring. Man ved eksempelvis, at diskriminationen af vores nydanske medborgere lever i bedste velgående både på arbejdsmarkedet og på de videregående uddannelser. Således bragte Ugebrevet A4 den 27. februar 2012 en ny undersøgelse, som viste, at stadig flere nydanskere oplever diskrimination på arbejdspladsen, mens professor Jens Hoff fra Københavns Universitet så sent som i 2009 foretog en undersøgelse, som viste, at 16 procent af nydanskerne droppede universitetsuddannelsen grundet diskrimination. Det er ikke for at gøre nogen til ofre, men blot for at pege på årsager til, at den vellykkede integration har mange forskelligartede barrierer - og forklaringer på, at den ikke lykkes lige nemt for alle. Og så selvfølgelig for igen at spørge: Skal vi virkelig bruge mere tid på at sige dårlige ting om hinanden og grave grøfterne dybere, eller var det mon på tide at bekæmpe det negative sprog?

Eller for at sige det endnu tydeligere: Hvis Morten Uhrskov Jensen ville bruge sine statistikker til at finde årsager til forskelle i stedet for at slå andre oven i hovedet, så blev vi måske alle lidt klogere?!