Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kan kristne tillade sig at holde jul?

»Den måde, hvorpå vi fejrer julen, burde for de fleste, der bekender sig til den kristne tro, være ensbetydende med en enkeltbillet til det sorteste helvede.«

Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rettelse: I første omgang blev indlægget bragt uden dets afslutning. Vi beklager fejlen, som nu er rettet herunder.

Julen står for døren med alle de herlige traditioner, som denne højtid rummer. For erklærede ateister er det en juletradition, der er mere sikker end farfars forstoppelse, at vi skal forholde os til, om vi egentlig overhovedet kan tillade os at holde jul, nu hvor vi ikke tror på Gud og Jesus?

Man kunne tillade sig at spørge, om det egentlig ikke var de kristne, der burde holde sig for gode til at fejre julen?

For os ateister er julen ret enkel: Det er et par velfortjente fridage i familiens skød, det er god mad og hygge. Fremfor alt er det en tid til at være sammen og have det lidt rart i en mørk tid.

Og sådan har julen altid været. Længe inden der var nogen, der havde fundet på Jesusbarnet og de vise mænd og alt det der. Længe inden kristendommen fejrede vi på vores himmelstrøg jul som en vintersolhvervsfest, hvor man med god mad og rigeligt at drikke højtideligholdt, at nu går vi imod lysere tider.

Det menes, at selve ordet »jul« netop refererer til årets cirkulære form, hvor vi nu er halvvejs rundt på hjulet og på vej mod noget bedre. Det vil vi gerne løfte glasset for. Denne form for solhvervsfest har været iagttaget i en lang række religioner under en lige så lang række forskellige navne, og i mange religioner har man også haft myter om, at en profet eller guddom skulle være født netop i denne tid.

Det er fikst, når man skal omvende folk, at man lader sine nye højtider matche de ældre lidt, så omvendelsen ikke er så hård. At Jesus påstås at have fødselsdag den 25. gør altså ikke julen til en kristen fest – og slet ikke nogen kristen opfindelse.

Hvad værre er: Den måde, hvorpå vi fejrer julen, burde for de fleste, der bekender sig til den kristne tro, være ensbetydende med en enkeltbillet til det sorteste helvede. Hvordan skulle Herren dog tolerere, at vi inviterer noget så hedensk som nisser ind i stuerne og fortæller ukirkelige historier om julemænd og flyvende rensdyr til vores børn. Hvordan kan man dog forsvare dette som en god kristen? Har da ikke netop Gud monopol på udøvelsen af magi?

Vores svar er enkelt: Man kan holde jul, lige meget hvem man er. Det er især vigtigt i denne tid, hvor julen bliver promoveret som en hovedsageligt kristen højtid, hvilket får mange til at føle sig udenfor. Julens budskab er vel netop det omvendte – alle skal have det rart. Uanset hvilke påstande, du så tror på. Fælles for enhver julefejring er håbet – håbet om, at vi går mod lysere tider. For en globaliseret civilisation kræver lysere tider, at vi lærer at håndtere hinandens forskelligheder. Og det gøres bedst ved at forstå, at en dejlig dag kan opleves på mange måder og ses fra mange vinkler.

Fra Ateistisk Selskab skal der i hvert fald lyde et rungende Glædelig Jul - også til alle de kristne, til muslimerne, til jøderne og enhver anden, der holder eller ikke holder jul. Eller som bare kalder det noget andet.

  • Bertel Henning og Anders Stjernholm repræsenterer Ateistisk Selskab.