Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kampe kvinder finder værd at kæmpe

Styrken i dialogen ligger i ligeværdigheden og den gensidige respekt for menneskers forskellige oplevelser, holdninger og perspektiver. Resultatet ligger i berigelsen for os som mennesker.

Lisbeth Olesen. Fold sammen
Læs mere

Kom ind i kampen, kvinder. Sådan lød den afsluttende opfordring fra teaterdirektør Jon Stephensen, da han på Kulturnatten som deltager i et debatarrangement på Berlingske diskuterede et af tidens påtrængende spørgsmål: Hvorfor er det svært at få kvinder til at stille op i debatter?

Men er vi enige om, hvilke kampe, der er værd at kæmpe? Og nyder mænd og kvinder i lige høj grad den kamp om ord, som netop samtaleformen debat er?

Kvinder har en tilbøjelighed til at tage ord mere for pålydende og reflekterer over udtalelser i længere tid end mænd. Mænd i parforhold bliver stillet spørgsmål i stil med: »Det, du sagde dengang til den fest om, at jeg var lidt af en tryghedsnarkoman, hvad mente du egentlig med det?« Hvis manden er klog og kærlig, rækker han ud efter sin kvinde, får øjenkontakt og siger »Kom her«. Han holder hende tæt ind til sig (trods modstand), kysser hende på kinden eller næsen, smiler og fortæller hende, hvor elsket og fantastisk en kvinde/mor/ægtefælle hun er, frem for at spørge: »Hvaffor en fest?« Den kloge og kærlige kvinde dropper diskussionen, som hun sikkert stod til at vinde. Fordi disse kampe i bund og grund ikke er værd at kæmpe.

Kvinder og kampen om ord

Vi ser stærke kvinder føre meningsfulde kampe hver dag, f.eks. i politik.

Kendetegn for de kvinder er, at de har lyst og overskud til at bruge energi på at gå ind i en »kamp om ord«. De nyder et angreb og modangreb. De elsker at bruge energi på at undvige skarpe kommentarer og formulere skarpe svar. De lader sig ikke mærke af anspændthed eller svækkelse, når argumenter er hårdtslående. De ryster et nederlag, irritation eller vrede af sig og har masser af kampgejst. Eller hvad? Hvordan er det, når debatten er slut og lyset slukkes? Hvordan har deltagerne det, når de kommer hjem? Givetvis forskelligt. Hvis de føler sig drænet for energi, misforstået, overhørt, kritiseret eller respektløst behandlet, så dræner det på de indre linjer. Fordi kampen er uværdig, og der skal bruges energi på at bearbejde følelserne for at komme i balance og være klar til næste dag.

Men er det kamp, der skal til, når det handler om at blive klogere? Nej, der er behov for mere dialog. En dialog er kendetegnet ved, at to eller flere skaber nye erkendelser og sammen bliver klogere på både sagen, hinanden og sig selv. Når vi fører dialog, så holder vi den fine og respektfulde balance mellem at spørge og lytte (til ende), tænke og tale på en værdig måde.

Styrken i dialogen ligger i ligeværdigheden og den gensidige respekt for menneskers forskellige oplevelser, holdninger og perspektiver. Resultatet ligger i berigelsen for os som mennesker. Resultat handler ikke om at finde en vinder og en taber. Det handler om menneskelig vækst, udvikling og på sigt bedre beslutninger. Eller måske blot et »Tak for en god snak« og følelsen af energi og glæde.