Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kalder månen

»Hjulene i erhvervslivet accelererer igen. Men store dele af den potentielle danske arbejdskraftreserve kommer ikke ind i de ledige job. Danmark har igen brug for alle de hænder, der vil og kan. Ofte varetages job, vi ikke har eller ikke kan få danskere til at påtage sig, derfor af arbejdskraft udefra.«

Mads Lebech. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Astronauten behøver ikke at være raketforsker. Men en god forståelse af teknologien bag det, der flytter hende ud i rummet og op i skyerne, er god at have med i bagagen.

Danske børn eksponeres tidligt for nye teknologier. Som far til fire har jeg uden den dybe teknologiske indsigt stiftet bekendtskab med det meste inden for legetøj. Alt fra badeænder til iPads. Og ranglen der sættes en iPhone ind i. I børnehavealderen er de fleste danske børn erfarne tablet-brugere og forventes allerede i de første skoleår at have tilgang til PC og tablet. Teknologiforskrækkelse er altså ikke ordet, man kan sætte på det danske uddannelsessystem.

De fleste af os er i øvrigt fint med på noderne. I alle aldre er vi efterhånden regelmæssige brugere af ny teknologi. Men samtidig er vi mere selvsikre, end virkeligheden berettiger til. Selvfedme og et bagudskuende blik på tidligere tiders bedrifter kan hurtigt give en national rutsjetur ned ad velfærdsrangstigen.

Industriens Fond har tidligere lavet en større belysning af omfanget og betydningen af øget automatisering i industrien. Langt de fleste erkender, at flere robotter øger konkurrenceevnen og samtidigt skaber flere job til Danmark.

Pudsigt nok havde mange af de 600 virksomheder, vi talte med i den anledning, den opfattelse, at de selv lå over gennemsnittet i branchen, når det gjaldt brugen af robotter. Selvtilliden fejlede altså ikke noget. Men det gjorde virkelighedsopfattelsen.

Og det er her, udfordringen kommer. Vi er næsten alle kompetente brugere af ny og avanceret teknologi. Men vores forståelse for teknologien og vigtigheden af dens videre udbredelse er for lille.

Fonden har netop, sammen med Aarhus Universitet og Stanford University, undersøgt, hvor teknologiparate vi uddanner vores børn og unge til at være. Tendensen synes bekendt. Børn og unge er kyndige brugere af teknologi. Men teknologiforståelsen, den digitale kreativitet og evnerne inden for digital fabrikation er meget begrænsede. Og arbejdet her til lands for at ændre på de forhold er ikke systematisk og intenst nok.

Min drømmeverden er ikke, at alle selv kunne have opfundet og bygget en PC eller forklare alle vinkler i de matematiske og datalogiske regler og systemer, der benyttes bag den trykfølsomme skærm på nutidens telefoner. Vi er trods alt mange, der kører i bil uden at kunne nævne alle elementer i en el- eller forbrændingsmotor. Og det går jo okay.

Hjulene i erhvervslivet accelererer igen. Men store dele af den potentielle danske arbejdskraftreserve kommer ikke ind i de ledige job. Danmark har igen brug for alle de hænder, der vil og kan. Ofte varetages job, vi ikke har eller ikke kan få danskere til at påtage sig, derfor af arbejdskraft udefra.

Kommer vi ikke i omdrejninger med blandt andet teknologiforståelsen, vil samme udvikling ramme den slags job, som danskerne såmænd gerne vil have, men som vi i fremtiden ikke kan finde ud af at varetage. Skoene må kridtes og selvopfattelsen bringes i overensstemmelse med virkeligheden. Det er ikke nok at fritidsbeskæftige sig med teknologien. Vi skal også tænke, forstå, forsøge og skabe inden for teknologi.