Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kære voksne, I stiller for få krav til os

21DEBREBAKKA-KLARSKOV-LARSE.jpg

I dag pakker I os unge ind i vat. I begrænser vores mulighed for at finde et ungdomsjob, vores mulighed for at tage vores egne valg om, hvilke ting vi ønsker at beskæftige os med i vores fritid, og I er nærmest rædselsslagne for at tale om konsekvenser, når vi gør noget forkert.

Vi unge er blevet den generation, man fortæller skal lykkes med at blive danmarkshistoriens bedst uddannede generation. Folkeskolereformen havde i og for sig et godt formål med at gøre skolen bedre, men den har på ingen måde ført flere krav eller rammer med, tværtimod, og I fjerner vores mulighed for at bidrage til samfundet ved at tage et fritidsjob eller at dyrke vores egne interesser.

I er for bange for at stille krav til os, men vi er den generation, der skal føre landet videre. Det kræver ansvar. Den eneste ramme, som I sætter, er, at vi skal være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt – altså i folkeskolen. Men der er ingen krav om, at vi rent faktisk skal lave noget. Hvis vi ikke gør, hvad vi bliver bedt om, følger der ingen konsekvenser med.

I har et ønske om, at vi en dag skal bidrage til samfundet og blive gode medborgere. Men I laver så mange regler, at det for mange arbejdspladser slet ikke kan svare sig at have ansatte under 18 år, og da slet ikke under 15 år.

I efterspørger, at vi får mere gåpåmod og bedre arbejdsmoral både på de videregående uddannelser og i erhvervslivet, men I kigger ikke tilbage og undrer jer over, hvorfor den måske mangler.

Vi hører tit begrundelsen, at det kan du ikke klare, du skal passe din skole. Men hvis studerende og folkeskoleelever kunne for 50 år siden, hvorfor kan vi så ikke i dag? Hvorfor er det så markant anderledes i dag? Fordi I har vænnet os til, vi kan lade være.

I voksne prøver at hjælpe os, men vi kan selv, fordi vi er unge mennesker, og fordi vi alle har nogle kvaliteter og evner, som vi håber, vi får mulighed for at udnytte.

Men det kan vi ikke, hvis vi aldrig har lært, hvordan man arbejder, eller hvilke krav virkeligheden stiller til os, når vi kommer ud af systemet. I er bange for at sætte jer selv i respekt, fordi det måske skaber en distance, men vi unge har også brug for respekterede forbilleder.

De der blødsødne kommentarer virker ikke altid.

Vi har også brug for hår på brystet, fordi vi lever i en globaliseret verden, hvor vi skal måles og vejes hele tiden. Derfor har vi brug for en high five, når vi har succesoplevelser.

Dette indlæg lyder måske generaliserende, men min opsang til jer bunder bare i, at jeg mener, at I pakker mig og min generation ind i vat.