Vores statsminister støtter tostatsløsningen (Berlingske 28. oktober). Alligevel vil statsministeren ikke følge det parlamentariske flertal bag sig, der netop ønsker at regeringen anerkender Palæstina.

Men hvis du, Helle Thorning- Schmidt, virkelig går ind for det, som Danmark, EU og det internationale samfund har arbejdet for i 20 år, nemlig tostatsløsningen for at løse konflikten i Mellemøsten, er en anerkendelse af Palæstina her og nu mere end nødvendigt og påkrævet.

Siden »fredsprocessen« blev indledt i starten af 1990erne – netop på baggrund af det palæstinensiske fredsinitiativ i 1988 og godt hjulpet af udviklingen i Mellemøsten efter den første Golfkrig i 1990/1991 – er de områder, der skal danne grundlaget for en fremtidig palæstinensisk stat, skrumpet betragteligt for hvert år siden da i takt med, at Israel har flyttet tusinder af egne borgere til den besatte Vestbred.

Læs også: Lidegaard mødt med nye bosættelser i Jerusalem

Disse ensidige israelske skridt har haft katastrofale følger for netop den tostatsløsning, som statsministeren efterlyser:

140.000 bosættere på den besatte Vestbred siden besættelsen i 1967 og frem til »fredsprocessens« start i 1993 er vokset til ca. 638.000 bosættere – ALLE ulovligt vel at mærke. Tallet bliver ikke mindre, eftersom den nuværende israelske regering har travlt med at udvide bosættelserne nærmest på ugebasis.

De landområder, som palæstinenserne forhandlede med Israel om for 20, 10, fem og endda for et år siden, findes ikke længere. For den massive og eskalerende kolonisering af den besatte Vestbred er resulteret i, at palæstinenserne »råder over« mindre end en tredjedel af den besatte Vestbreds samlede areal. Og det areal bliver mindre hver eneste år og måned. Venter vores statsminister med at handle nu, står palæstinenserne og det internationale samfund med det enorme problem, at ca. en million mennesker vil have koloniseret den besatte Vestbred inden udgangen af 2019, som den store israelske plan fra 2010 foreskriver. Og det går fantastisk godt for Netanyahu med at opfylde sin masterplan, når det eneste, der lyder fra verdenssamfundet, er fordømmelser og afstandtagen.

Ingen kan længere være i tvivl om, at Israel alene vælger at »forhandle« med henblik på at udvide bosættelserne, og at målet på ingen måde er en tostatsløsning, men snarere én stat (Israel) og et område for palæstinenserne, der ligger mellem besættelse, kontrollen over et helt folk og noget, der kunne minde om et selvstyre.

Kære statsminister, en anerkendelse af Palæstina bekræfter Danmarks forpligtelse: At netop tostatsløsningen på 1967-grænserne er den eneste og mest rigtige løsning på den for begge folk ulykkelige konflikt. Sådan som Danmark har arbejdet og stemt for hvert eneste år i snart 50 år.

Læs også: Sverige anerkender Palæstina

Ræk hånden frem til det store flertal af de moderate kræfter i Palæstina, der netop ønsker en tostatsløsning. Anerkend Palæstina. Ikke for at følge Sveriges og andre EU-landes eksempel. Men netop for at gøre det rigtige og uundgåelige.

Historien husker alene dem, der går i front mod uretfærdighed og undertrykkelse. Det har Danmark gjort så mange gange før. Det skal vores land, Danmark, gøre – også her.