Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Sommertid i Europa betyder terrortid. Ikke på hver en badestrand, ikke i hver en storby. De fleste ferierende europæere vil hygge, lege, spise is i rigelige mængder og genoplade batterierne i ro og mag, men går det, som det er gået de sidste par år, vil uskyldige mennesker et eller andet sted på kontinentet inden længe blive angrebet af en muslimsk fanatiker under råbet »Allahu akhbar«, Gud er større.
Vi kender reaktionerne. De følger en efterhånden alt for velafprøvet koreografi. Folk stimler sammen og græder og lægger blomster. De sociale medier vil flyde over med tårevædede emojis, mens politikere enten vil rase og kræve strenge straffe eller forsigtigt fordømme og udpege de sociale udfordringer i integrationen som den egentlige skurk. Sådan snurrer hjulet i terrorens efterspil.
Men hvad med muslimerne, det store flertal af ikke-voldelige tilhængere af islam, som modtager nyheden om endnu et terroranslag begået i deres religions hellige navn?
En galnings vildfarelse
Nogle af dem vil straks føle sig kaldet til at tage afstand og stemple udåden som helt igennem uislamisk og se den som udtryk for en galnings vildfarelse.
Jeg forstår deres reaktion.
De mange veluddannede, begavede og behagelige mennesker her i landet, der er muslimer, er naturligvis lige så lede og kede af at læse om jihadisternes voldsorgie, som vi andre er det. Derfor en opfordring til muslimske venner og medborgere: Tag ikke afstand fra det næste terrorangreb, men tag afstand fra dem, der støber fundamentet til at en af jeres trosfæller vælger at rive snesevis af uskyldige – i hans optik »vantro« – med sig i døden. Rens ud i religionen, træk de voldsbejaende af imamerne i skægget, gå i rette med dem og bed dem rejse til Saudi Arabien, Iran eller Tyrkiet.
Hvis det er rigtigt, at islam er en fredens religion, så vis det. Og hvis det er sandt, at jeres højt agtede profet, Muhammed, er en skikkelse, der er værd at beundre, så gå hårdt op imod de af jeres militante trosfæller, der dræber i hans navn og tager sex- slaver i den formening, at profeten ville billige disse handlinger.
Sæt i gang
En kær ven, som er forfatter, men indrømmer at være bekymret for de mulige konsekvenser af at stå frem, skrev for nylig disse linjer til mig i en privat korrespondance, som jeg her tillader mig at slutte med: »Muslimer bliver ikke til ofre af at blive holdt til ansvar for deres religion. Det er tværtimod et oplysningsprojekt for alle og en insisteren på, at muslimer er myndige på lige fod med alle andre.«
Sæt i gang!
I har en forpligtelse – kald den bare forbandet – til at kaste jer mere aktivt ind i kampen om, hvilken slags islam der skal nyde fremme her i landet.
Hvis ikke fanatikernes opfordring til jihad, martyrdød og angreb på jøder skal finde sted i jeres navn, så slå tilbage. Vis at der findes et bedre islam. Og hvis ikke der er teologisk grundlag for det, så skab da det grundlag.
Vær kritiske og modige. Det er jeres ansvar over for det samfund, vi gerne skulle være fælles om, og som desværre bliver stadigt mere splittet for hvert terrorangreb, der finder sted.