Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kære Martin Thorborg, karameldag er ikke en lektie i markedsøkonomi

Martin Thorborgs tweet om sidste skoledag viser, hvordan selv en succesfuld iværksætter kan overtage socialisters misforståede begreber om markedsøkonomien.

»Lidt fortærsket kan man sige, at i markedsøkonomien er det centrale ikke, at nogen får karameller på andres bekostning, men derimod, at der overhovedet er karameller,« skriver Lars Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sigrid Nygaard

På landets skoler er det en festlig tradition, at 9. og 10. klasserne på sidste skoledag inden eksamen smider karameller ud til de mindre klasser.

Reglerne for »karameldagen« varierer fra skole til skole, men på nogle skoler er der indført »omfordeling«, så de indsamlede karameller deles ligeligt mellem eleverne i de mindre klasser. Det var angiveligt også tilfældet på iværksætteren Martin Thorborgs sønners skole, hvilket foranledigede Thorborg til at dele følgende kommentar på Twitter:

»Mine drenge fik politisk læring i dag. De var ude og samle karameller til 9. klassers sidste skoledag. Da de kom tilbage, skulle de deles med de dovne og dem, der ikke ville være beskidte. Resten blev gemt, så de ikke blev spist på én gang. Så de er nu vaccineret mod socialisme.«

Umiddelbart er Thorborgs kommentar underfundig og morsom, og den rummer også en vis sandhed – nemlig at hvis man »beskattes« af sin arbejdsindsats, vil det påvirke ens lyst til at arbejde.

Men trods sin underholdningsværdi bidrager kommentaren utilsigtet til en udbredt misforståelse om markedsøkonomien.

Lars Christensen Fold sammen
Læs mere

Hvis man sætter lighedstegn mellem »karameløkonomien« og markedsøkonomien, når man nemlig til den fejlslutning, at det centrale er fordelingen (af karameller) mellem dem, der arbejder hårdt (og slås for karamellerne), og dem, der er dovne.

Dette er præcis den samme antagelse, som Karl Marx lagde til grund for sin klasseanalyse i sin beskrivelse af markedsøkonomien som klassernes kamp mod hinanden i et nulsumsspil.

Denne beskrivelse af markedsøkonomien ligger imidlertid milevidt fra den opfattelse, der har været normen for økonomer, siden Adam Smith i 1776 i sit klassiske værk »Nationernes Velstand« bl.a. skrev:

»Det er ikke på grund af slagterens, bryggerens eller bagerens velvilje, at vi kan se frem til vores middagsmåltid, men fordi de ser på deres egen interesse. Det er ikke deres menneskelighed, vi henvender os til, men deres egennytte, og vi taler ikke om, hvad vi selv har brug for, men hvad der er til gavn for dem.«

Centralt i Adam Smiths beskrivelse af markedsøkonomien står således samarbejdet mellem køber og sælger i markedet, ikke kampen mellem klasserne som i Marx’ lige så klassiske værk »Kapitalen« fra 1867. Det er netop markedsøkonomien, der tilskynder slagteren og bageren til at udbyde de produkter, som kunderne vil købe.

»Når vi som økonomer siger, at man forsøger at maksimere sin egen nytte, gør man det bedst ved i virkeligheden at være empatisk.«


Markedsøkonomien er ikke alles kamp mod alle, men derimod samarbejde, hvilket er grundlaget for fredelig sameksistens. Lidt fortærsket kan man sige, at i markedsøkonomien er det centrale ikke, at nogen får karameller på andres bekostning (uanset om de snupper dem først, eller om de tvangsomfordeles), men derimod, at der overhovedet er karameller.

Man slås ikke med sine kunder, men derimod forsøger man at imødekomme deres ønsker og behov. Når vi som økonomer siger, at man forsøger at maksimere sin egen nytte, gør man det bedst ved i virkeligheden at være empatisk. Ved at forstå dem, vi handler og interagerer med.

Det ved Martin Thorborg naturligvis også, for han har været en succesfuld iværksætter netop fordi, han har stået i spidsen for virksomheder, der har sat kundernes ønsker og behov først. Ikke fordi Martin Thorborg har været drevet af nogle særlig altruistiske motiver, men fordi han har villet tjene penge (må man tro). Og det har han været god til – netop fordi han har leveret den gode vare på samme måde som bageren og slagteren i Adam Smiths fortælling.

Nu skal man naturligvis ikke overfortolke et tweet, der er ment som en morsomhed, men det er dog alligevel karakteristisk for, hvordan markedsøkonomien oftest beskrives –  både af dens modstandere, og af markedsøkonomiens venner såsom Thorborg.

»Thorborg kommer indirekte til at bevisliggøre de mest hårdkogte marxisters fejlopfattelse af markedsøkonomien.«


Således forfalder mange ofte til sportsmetaforer, når de beskriver markedsøkonomien – ord som konkurrence, kamp og vinde/tabe bruges ofte, når markedet skal beskrives. Men til forskel fra sport er markedsøkonomi ikke et nulsumsspil, hvor der kun er én vinder.

Martin Thorborg hylder naturligvis ikke med vilje alles kamp mod alle, når han bliver mindet om socialismen, men Thorborg kommer indirekte til at bevisliggøre de mest hårdkogte marxisters fejlopfattelse af markedsøkonomien.

Og præcis af den grund bør vi bruge andre udtryk, når vi beskriver markedet. Således er udtryk som samarbejde, koordination og fredelig sameksistens langt mere beskrivende for, hvad markedsøkonomien er.