Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kære Lars Rohde, hvad gør vi, når den næste krise rammer?

Danmarks Nationalbank vurderer i ny analyse, at vi med stor sandsynlighed er på vej ind i en økonomisk recession, men hvad gør vi, når den rammer? Og hvem skal lede os gennem den?

»I jeres (nationalbankens) nyeste analyse, vurderer I, at der er 50 pct. sandsynlighed for, at Danmark inden for to år befinder sig i en recession. Dvs. at I vurderer, at tusinder af danskere indenfor de næste to år med stor sandsynlighed mister deres job, må gå fra hus og hjem og muligvis også mister deres opsparing (...),« skriver Rasmus Hougaard Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Kære Nationalbankdirektør Lars Rohde, jeg skriver til dig, fordi jeg undres, men også oprigtigt er nysgerrig på at forstå den måde, som du og Nationalbanken ræsonnerer og handler på.

I jeres (Nationalbankens) nyeste analyse vurderer I, at der er 50 pct. sandsynlighed for, at Danmark inden for to år befinder sig i en recession. Dvs. at I vurderer, at tusinder af danskere inden for de næste to år med stor sandsynlighed mister deres job, må gå fra hus og hjem og muligvis også mister deres opsparing – en temmelig deprimerende analyse, som oven i købet deles af en lang række økonomer. Men hvis I med så stor sandsynlighed kan estimere en krise, må I vel også have et temmelig klart billede af, hvad der kan udløse den? Og hvordan den kan forhindres?

Jeres analyse slutter dog besynderligt abrupt. Som, hvis ens fodboldtræner i sit oplæg til en kamp hævder, at man med al sandsynlighed taber kampen, uden efterfølgende at sætte en opstilling eller præsentere en taktik. I leverer ingen plan til at holde optimismen oppe. Tværtimod har du tidligere meldt pengepolitikken for stendød, og dermed vel også afskrevet Nationalbankens rolle i forbindelse med en ny krise? Skal vi bare give op og acceptere skæbnen om en ny recession?

Rasmus Hougaard Nielsen Fold sammen
Læs mere

Ind i krisen med åbne øjne

I jeres kriseanalyse udgør rentespændet mellem de korte og lange renter den primære kriseindikator. I USA er rentespændet efterhånden inverteret – dvs. at de langsigtede renter er lavere end de kortsigtede rentesatser – og i Danmark er det ligeledes kraftigt indskrænket jævnfør nedenstående figur, som viser udviklingen i hhv. Nationalbankens indskudsrente og gennemsnitsobligationsrenten, der langsomt er presset helt i bund.


Voksende pengemængde og renter i bund

Udvikling i pengemængden og udvalgte rentesatser

Men at obligationsrenterne er under pres, kan vel næppe overraske, når man kigger på de sidste årtiers udvikling i mængden af penge til rådighed for bl.a. handel med obligationer, som er vokset langt hurtigere end den produktive økonomi. Siden 1992 er det samlede udbud af penge (private bankpenge samt nationalbankspenge) i gennemsnit vokset med otte pct. om året, hvilket er mere end dobbelt så hurtigt som den produktive økonomi udtrykt ved BNP, som kun er vokset med gennemsnitligt. 3,4 pct. pr. år.

Pengeudbuddet er ganske enkelt eksploderet, hvilket ud fra basal økonomisk teori vel må forventes at presse renterne ned. Men samtidig med tiden udløse en krise. Et fælles træk for stort set alle de økonomer, der forudså den sidste finanskrise, er jo netop deres forståelse af kriser som produktet af kreditbobler drevet af hastig vækst i mængden af penge og kredit.

Da Nationalbanken i 2014 fralagde sig ansvaret for udviklingen i pengemængden, fralagde man sig vel samtidig det primære ansvar for udviklingen i markedsrenterne?

Med magt følger ansvar

Kære Lars Rohde, den eksisterende pengepolitiske værktøjskasse er givetvis udtømt, men at erklære Nationalbanken for stendød er for tidligt. I en tid med usikkerhed om fremtiden har vi mere brug for dit lederskab end længe, men med din magtfulde position må nødvendigvis også følge et ansvar for at lede an igennem krisen.

I tilfælde af en krise har du muligheden for at tage nye værktøjer i brug. Du har mulighed for at revurdere fastkurspolitikken med henblik på at styrke den danske krone og beskytte danskerne mod spekulative opkøb af vores ejendomme, landbrug og infrastruktur. Du har mulighed for at indføre E-kroner med henblik på at sikre betalingsinfrastrukturen, stække en ineffektiv banksektor og styrke den danske krone. Og sidst, men ikke mindst, har du mulighed for at indføre digitale helikopterpenge i form af direkte pengeoverførsler til befolkningen med henblik på at øge danskernes købekraft og evt. svække valutakursen, hvilket ikke er mere radikalt end at det nu bakkes op af verdens største investeringsbank, Blackrock.

Vigtigt må dog være, at du giver befolkningen en indikation af, at der er styr på tingene og at det hele nok skal gå, ved at sætte en retning, stå ved den og vise, at du for enhver pris er villig til at sikre dansk økonomi og den danske krone.