Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kære dansker, så integrer dog Muhammed selv!

»Jeg bor i København NV, og her fylder ikke-vestlige indvandrere en del i gadebilledet. Men det betyder ikke, at vi har særlig meget med hinanden at gøre. Vi er hinandens naboer og passerer hinanden i gadebilledet, men vi taler ikke sammen, og vi lever i to forskellige verdener i det samme lille parallelsamfund.«

Læs mere
Fold sammen

Vi danskere er voldsomt trætte af dårlig integration. Indvandrere af ikke-vestlig oprindelse er overrepræsenteret i både kriminalitets- og ledighedsstatistikkerne, og vi er alle sammen enige om, at det er noget rod, som skal løses hurtigst muligt.

Derfor råber vi højt ad vores politikere, så de kan tage affære. Det må jo være deres ansvar, når nu de sidder så mageligt derinde bag Christiansborgs tykke mure og har så mange holdninger til, hvad der er gået galt med integrationen, og hvis ansvar det er.

Selv vil vi dog helst have så lidt at gøre med nydanskerne, som overhovedet muligt.

Jeg bor i København NV, og her fylder ikke-vestlige indvandrere en del i gadebilledet. Men det betyder ikke, at vi har særlig meget med hinanden at gøre.

Vi er hinandens naboer og passerer hinanden i gadebilledet, men vi taler ikke sammen, og vi lever i to forskellige verdener i det samme lille parallelsamfund.

Jeg kender ikke den mand, som så ofte har solgt mig en cappriciosa hos mit lokale pizzeria. Jeg handler heller ikke i den lokale bazar, eller bruger frisøren med de farvestrålende gardiner på den anden side af gaden.

Jeg løber en tur rundt om Utterslev Mose og handler i Netto eller Føtex, mens jeg på en eller anden måde har fået ind i hovedet, at jeg skal sige »excuse me« fremfor »undskyld mig« til den ældre dame i de lange, mørke gevandter med tørklædet.

Og mens jeg løber rundt i min egen lille højtuddannede og venstreorienterede verden med lyst træ, PH-lamper og mange bøger, forventer jeg, at politikerne løser det der med integrationen.

Men det kan de jo ikke. De kan jo ikke gøre noget ved den dårlige integration, så længe jeg ikke taler med min lokale pizzabager og spørger, hvor han egentlig kommer fra, og hvordan det går med omsætningen.

Min somaliske nabo lærer selvfølgelig ikke dansk, hvis jeg ikke hilser på ham i opgangen. Og den unge, tyrkiske pige bryder ikke med kønsroller og social arv, hvis ikke jeg personligt inspirerer hende til at gøre det.

Hvordan kan vi forvente, at politikerne skal gøre noget ved den mislykkede integration, når vi borgere, der faktisk er i nærheden af de mennesker, som det drejer sig om, selv nægter at have noget med dem at gøre?

Civilsamfundet kan rigtig mange fantastiske ting, og integration ville være en af dem, hvis vi altså gad. Men danskere er som bekendt ikke det mest inkluderende folkefærd i verden – vi gider faktisk ikke engang tale med hinanden.

Hvis vi skal integrere nogen som helst, bliver vi nødt til at åbne op og selv gøre en indsats. Integration er vores ansvar. Og selvom jeg som DJØF’er hader uhåndgribelige data, der ikke kan indsættes i et excel-ark, så ved jeg, hvor integrationen starter: Vi skal tale sammen og gide have noget med hinanden at gøre.

Så kære dansker, integrer dog Muhammed selv!