Kaare Dybvad Beks løftede pegefinger kan ikke løfte danskernes arbejdsmoral

Problemet er velfærdssocialismens utopiske idé om, at man kan lade borgerne nyde efter behov og samtidig forvente, at de bliver ved med at yde efter evne.

»Dybvad Bek har altså god grund til at bekymre sig for udviklingen i danskernes arbejdsmoral,« skriver Martin Ågerup. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Socialdemokratiet kører zigzag i spørgsmålet om, hvorvidt velfærdsstaten skal give danskerne mere fritid, eller om danskerne omvendt skal arbejde mere for at finansiere velfærdsstaten. Siden regeringsdannelsen i 2022 har linjen været det sidste. Arbejdsudbuddet skal øges, og den fik en tand ekstra, da statsministeren kritiserede danskernes angiveligt svigtende arbejdsmoral.