Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Forfatteren Hans Kirk skriver i sin fremragende, men oversete, novellesamling »Skyggespil« om de polske roearbejdere, der arbejdede på hans bedstemors gods i Thy. De knoklede hårdt, sov seks i hvert rum på madrasser på gulvet, og fra en gruekedel i hjørnet spiste de kartofler og det kød, som karlene ikke ville have. Når sæsonen var slut, blev de sendt hjem til Polen igen. Det var nemt og behageligt for godsejeren, der havde svært ved at finde dansk arbejdskraft til roemarkerne.