Julie Grove: Sverige er kanariefuglen i kulminen
Rød blok i Sverige vandt snævert, og så bliver én vælgergruppe afgørende – borgere med anden etnisk herkomst. Det er konsekvensen af en politik, højrefløjen selv har været med til at skrive under på. Folkevandringen har ikke kun sociale omkostninger. Den har fået sin egen vælgerbase.

Sverige har talt, og den røde blok vandt med kun 50.000 stemmer ved hjælp af en vælgergruppe af stigende betydning: vælgere af anden etnisk herkomst, hvoraf 70 procent stemmer på den røde blok, og hvis politiske vægt vokser i takt med gruppens størrelse.
De partier, der nu sukker over folkevandringens bivirkninger, har selv åbnet døren ved at uddele statsborgerskab og stemmeret. Dermed ændrede man ikke kun demografien, men også, hvem der stemmer – og efter hvilke interesser.



