Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Journalistisk og kulturel barbering med store konsekvenser

På et tidspunkt, da de kommercielle, internationale spillere er i milliardvækst, er der brug for et DR og et dansk kunstnerisk miljø, der kan stå distancen. Der er ikke brug for et afpillet skrog.

Michael Christiansen Fold sammen
Læs mere
Foto: fotograf: Lars Kruse / AU-foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når Hr. Skæg lærer vores førskolebørn bogstaver på DR Ramasjang, når syv ud af de ti mest spillede musik­numre på radiokanalerne P3 og P4 er danskproduceret, og når DRs danske drama­serier vinder international hæder, så er det ikke tilfældigt. Det sker, fordi DR som kultur­institution i årevis har lagt stor vægt på at skabe og formidle danske, kunstneriske produktioner i sam­arbejde med det øvrige kulturliv og med det private produktions­miljø. Det er unikt og betydnings­fuldt for borgerne, for vores fælles kultur og for de kunstneriske miljøer.

Når 86 procent af vores unge mellem 18 og 29 år efter folketingsvalget sidste sommer fulgte med i folketingsvalget på DR, var det især, fordi de benyttede P3, DR3 og dr.dk, hvor de fik nyhedsdækning på deres egne og de pågældende mediers præmisser. For vi forsøger i DR at oplyse på en måde, så vores målgruppe af yngre licensbetalere får lyst til at blive en del af diskussionen om temaer, som har betydning for os hver især og det samfund, vi er en del af.

Og når DR på tværs af kanaler og platforme vælger at sætte samfundsmæssige temaer til debat ved at sætte journalistisk fokus på velfærdssamfundets udfordringer, på flygtningestrømme, på terror, ja, så gør vi det ved at inddrage både unge og ældre i debatten. Det er betydningsfuldt for vores demokrati, at debatten ikke bliver for de få, men for de mange – at den demokratiske samtale sikres på tværs.

Derfor bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på, at skærer man en fjerdedel af DR, som Dansk Folke­parti overvejer, rammer det ikke alene DRs nyheder og kulturformidling. Det rammer i høj grad også de danske lyttere og seere, som vil få markant ringere public service-tilbud, og beskæringerne vil ramme hele det kunstneriske miljø og det private produktionsmiljø i Danmark. Det vil betyde en journalistisk og kulturel barbering af hidtil uset omfang.

VI ER I DR dagligt i dialog med tusindvis af lyttere, seere og brugere af DRs programmer, og vi for­søger at lytte og se, om vi kan gøre det endnu bedre. For DR er til for os alle. Derfor er det også positivt, når folkets repræsentanter, politikerne, deltager i den vigtige og livlige debat om DR. Hvor meget og hvordan, DR skal finansieres, er således et politisk spørgsmål, ligesom politikerne i øvrigt lægger rammerne for både dansk public service, mediestøtte til kommercielle dagblade og kulturstøtte. Heldigvis, for det er et væsentligt spørgsmål, hvordan politikerne ønsker at understøtte uafhængigt public service-indhold, der ikke løber efter kommercielle interesser.

I DR har vi tilsvarende pligt til altid at gøre vores ypperste for at levere inden for de rammer, som politikerne skaber. Samtidig mener jeg, at det er vigtigt at diskutere, hvad vi som samfund og som borgere får ud af public service, og hvad konsekvenserne bliver, hvis vi vælger fundamentalt at ændre på det. Vi skal selvfølgelig være åbne over for, om vi kan gøre tingene på andre og nye måder. Men det er også vigtigt at kaste lys over, hvilke tilsigtede eller utilsigtede konsekvenser diverse forslag har.

En beskæring på 25 pct. betyder rundt regnet nedskæringer på omkring én milliard kroner, når det sammenlægges med de mange millioner kroner, DR allerede blev påbudt at skære sidste år. Når man ser bort fra de faste omkostninger, vi ikke har mulighed for at rykke rundt på, så vil en sådan beskæring betyde, at cirka en tredjedel af produktionen skal skæres væk. Det er det største samlede angreb på dansk kulturformidling og public service­-nyhedsformidling, vi har set til dato. For det bliver uomtvisteligt her, der skal skæres. For de forslag, som Dansk Folkeparti er kommet med, i forhold til, hvad der skal skrottes for at finde pengene, herunder at sætte radiokanalen P3 i udbud og sammenlægge de to børnekanaler Ramasjang for små børn og DR Ultra for større børn, vil på ingen måde skabe finansieringen. Jeg kan kun sige, at der uomgængeligt vil blive foretaget dramatiske nedskæringer i de to områder, den journalistiske dækning og kulturformidlingen.

DR ER EN integreret del af det danske produktionsmiljø og har indkøbt produktioner med videre fra eksterne producenter i et omfang, der markant overstiger de politisk fastsatte krav. DR køber private produktioner og produktionsfaciliteter for omkring en halv milliard kroner. Hertil kommer mindst tilsvarende investeringer i de kreative og kunstneriske miljøer, blandt andet gennem køb af rettigheder fra eksempelvis danske komponister, musikere og instruktører samt varer og ydelser på det private marked.

Skæres der markant i DRs budget, vil det betyde, at der nedlægges et meget betydeligt antal produktioner af forskellig art, og en stor del af de mange programmer, der er lagt ud til produktions­selskaber uden for DR, vil blive stoppet. Det vil betyde, at økonomien til de betydelige kunstner­rettigheder, som en lang række kunstnere får, vil falde væk på grund af manglende aktivitet. Det vil ramme hele den kunstneriske produktion i Danmark.

Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti, på linje med mange seere og lyttere, understreger, at DR er en uundværlig kulturinstitution, der tjener en vigtig rolle som skaber og formidler af dansk kunst og kultur. Men det er netop denne rolle, jeg mener vil blive udfordret, hvis der bliver skåret så markant, som foreslået.

Jeg mener, det er nødvendigt at understrege, at blandt de store udfordringer, som mediebranchen står over for, er en digital omstilling, som betyder, at befolkningen i stigende grad erstatter trykte aviser, FM-radio og flow-TV med netbaserede medie­platforme. Samtidig rykker store udenlandske medier ind på det danske marked og fortrænger det danske indhold. Det er et pres, som betyder, at DR, dagbladene og eksempelvis Nordisk Film i dag reelt konkurrerer med Netflix, Facebook og Youtube.

Som flere har sagt før jeg: Det er ikke længere et danmarksmesterskab, men et verdensmesterskab. På et tidspunkt, hvor de kommercielle, internationale spillere er i milliardvækst, er der brug for et DR og et dansk kunstnerisk miljø, der kan stå distancen. Der er ikke brug for et afpillet skrog.