Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Journalistik i version 2.0

Hans-Henrik Holm: Mediebrugerne har skubbet journalister og redaktører fra magten. Web 2.0 eller journalistik 2.0 kaldes den brugerdeltagelse, som internet, smartphones og iPads har givet anledning til. Nu er journalisterne ikke længere alene om at udvælge nyheder og information.

Hans-Henrik Holm professor, danmarks medie- og journalisthøjskole Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu kan alle med få klik kommentere, skrive, dele billeder og videoklip med alle andre. Twitter-revolutionen i Egypten og tsunami-dækningen bruges som eksempler på, hvor stor betydning brugere har fået. Den journalistiske stopklods for den frie debat er forsvundet.

Sådan har medieforskere argumenteret i de senere år. Men det passer sjældent. Nye analyser viser, at brugerskabt journalistik spiller ingen stor rolle i dagens nyhedsproduktion. Cand.public Martin Vestergaard har undersøgt, hvor mange danske nyheder der opstår i blogs eller brugerindlæg på nettet. Tallene viser, at det er under 1 procent, der kommer fra brugerne. De 99 procent kommer fra den almindelige journalistiske produktion af nyheder. »De etablerede medier har formået at bevare deres dominerende position, også i den nye medievirkelighed,« konkluderer han. (»Brugergenereret indhold i de etablerede medier«, Aarhus Universitet 2011)

John Richardson fra Newcastle University har set på brugernes betydning for et af de store medier i Storbritannien. Hans forskning viser det samme. En avis som The Guardian har gjort brugerdeltagelse til en meget central del af sit website. Der er aktive brugere, der deltager i debatten og kommenterer på hinandens og journalisternes indlæg. Selv om der er mange indlæg, udgør de aktive 0,03 pct. af Guardians brugere. I de fleste tilfælde er brugerne folk, der har meget stærke holdninger, og især emner som religion og immigration påkalder sig interesse.

En analyse af USA-mediers brug af tweets viser det samme. Der hentes meget få nyheder den vej. Medierne bruger tweets for at fortælle om deres egne historier.

Martin Vestergaards analyse fremhæver, at brugernes forventninger til nyhedsstoffet er høje. De vil have de væsentlige nyheder på en lettilgængelig måde, og de vil have nyheder, der har troværdighed.

Derfor er de etablerede medier og de professionelle nyhedskriterier stadig helt centrale for den daglige nyhedsproduktion.

Den nye teknologi giver brugerne mulighed for selv at bestemme, hvilke nyheder de vil have, hvornår de vil have dem, og om de vil have dem som tekst, billeder eller på lyd. De kan få dem i papirform om morgenen, på deres smartphone i løbet af dagen eller på deres TV, når de vil. Her er de store forandringer. Det er en fejlagtig opfattelse, at brugerne skaber ny journalistik, eller at de nye former for debatfora har nogen særlig betydning for, hvilke nyheder vi får.

Den gode nyhed er, at flere kan få adgang til nyheder og information. Det skærper konkurrencen om at producere information professionelt og troværdigt. Vestergaards analyse baserer sig på interviews med webredaktørerne på de største danske medier. Her siger de, at brugerne er gode til at levere holdninger, som bidrager til dagens debat, men de fleste brugere foretrækker medier, der kan formidle effektivt, skabe overblik over nyhedsstrømmen og gøre det med høj troværdighed.