Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jordskredsvalg i Sverige?

Sverigedemokraterna vil vinde en jordskredssejr, pga. den markant øgede indvandring til Sverige, som har fundet sted i de seneste måneder og år. Kombineret med, at samtlige øvrige partier i Riksdagen, ikke ser en sammenhæng mellem antallet af udlændinge, der kommer til Sverige, og hvor godt integrationen lykkes.

Lars Hovbakke Sørensen analyserer det kommende valg i Sverige. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Her to måneder inden riksdagsvalget i Sverige stormer Dansk Folkepartis pendant, Sverigedemokraterna, fortsat frem i meningsmålingerne. De står til næsten at blive fordoblet fra ca. 6 pct. til ca. 10 pct. af stemmerne. Men deres sejr ved valget til september vil sikkert blive meget større. Samtidig står også Miljöpartiet De Gröna til en markant fremgang. Det er meget sandsynligt, at Sverige står over for et decideret jordskredsvalg. Det er ganske vist endnu ikke gået op for de svenske medier og meningsdannere og politikerne fra de gamle, etablerede partier. Men sådan er det altid med jordskredsvalg. Sådan var det også i Danmark i 1973. Politikerne fra de fire gamle partier var overraskede og chokerede på valgaftenen over, hvor markant de havde tabt.

Når det er meget sandsynligt, at Sverigedemokraterna vil vinde en jordskredssejr, hænger det bl.a. sammen med den markant øgede indvandring til Sverige, som har fundet sted i de seneste måneder og år. Kombineret med det faktum, at stort set samtlige de øvrige politiske partier i Riksdagen, fra venstre til højre, fortsat ikke ser en sammenhæng mellem antallet af udlændinge, der kommer til Sverige, og hvor godt integrationen lykkes. De betragter og diskuterer fortsat udlændingepolitikken på den måde, som de fleste politikere i Danmark gjorde det frem til slutningen af 1990’erne, hvor mange betragtede Dansk Folkeparti som »ikke-stuerene« på grund af dets syn på netop udlændingepolitikken.

Samtidig har den økonomiske krise i Sverige med den fortsat relativt høje arbejdsløshed og ikke mindst ungdomsarbejdsløshed bevirket, at mange yngre svenskere denne gang vil sætte deres kryds ved Sverigedemokraterna. Mange har den opfattelse, at Reinfeldts regering af de fire gamle borgerlige partier ikke har gjort tilstrækkeligt for at løse problemerne. Hverken de økonomiske eller de udlændingepolitiske. Men heller ikke de øvrige værdipolitiske udfordringer, som Sverige har stået over for i de senere år. F.eks. mener mange heller ikke, at de borgerlige regeringspartier, som man ellers kunne forvente, har gjort nok for at bekæmpe kriminaliteten i samfundet. Efter en del svenskeres opfattelse fremstår Sverigedemokraterna her som et alternativ med deres store fokus på hårdere straffe mv.

Sverigedemokraterna får især mange nye stemmer blandt yngre svenskere, dvs. dem, der er i 30’erne og i 40’erne. Det er altså ikke primært et pensionistparti, som man ellers kunne tro. Der er mange årsager til dette, der ikke her er plads til at komme ind på. Men en af dem er, at det netop er kombinationen af en høj (ungdoms-)arbejdsløshed og en stor indvandring, der er med til at skabe fremgangen for Sverigedemokraterna.

En anden interessant udvikling er, at Sverigedemokraterna i modsætning til tidligere er begyndt at få stemmer over hele landet. Det var en tendens, der begyndte at vise sig allerede ved valget i 2010. Og den vil – af en lang række forskellige grunde, det også vil føre for vidt at komme ind på her – komme til at fortsætte ved dette valg. Sverige står således over for et ægte, landsdækkende jordskredsvalg.