Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jordskredsvalg anno 2015

Dansk Folkeparti holder valgfest i Snapstinget på Christiansborg på valgdagen, torsdag den 18. juni 2015. Kristian Thulesen Dahl. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Undervejs i valgkampen kom mange helt i tvivl: Ville det mod alle odds og hundredvis af meningsmålinger de seneste tre og et halvt år virkelig mislykkes for det borgerlige Danmark at genvinde regeringsmagten? Det har været indlysende nemt for især Socialdemokraterne at køre på Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens personlige troværdighed efter en række møgsager.

Til det sidste var målingerne helt lige. Men til allersidst stod det klart, at Thorning-Schmidt-æraen i Danmark er slut. Landet får en ny borgerlig regering, og Lars Løkke Rasmussen har fået nøglerne tilbage til Statsministeriet.

Men det sker ikke ved egen kraft og succes. Venstre og Lars Løkke fik et dårligt valg. En situation partiformanden nok mest af alt kan takke sig selv for. Nøglen til Statsministeriet er skabt på basis af en jordskredssejr til partnerne i den blå blok: Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Kristian Thulesen Dahl og Anders Samuelsen er valgets store sejrherrer sammen med valgets nye politiske lykkespreder – Alternativet.

Det eneste rigtige vil nu være, at Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl tager konsekvensen af den store valgsejr og påtager sig en del af det tunge ansvar som deltager i en Venstre-ledet regering med eller uden de to mindre borgerlige partier. At have et så stort Dansk Folkeparti og et sejrssikkert Liberal Alliance stående uden for regeringen må være et mareridt for Lars Løkke Rasmussen, som vil blive presset fra sag til sag. Af Dansk Folkeparti på asyl- og velfærdspolitikken og af Liberal Alliance på skattepolitikken og størrelsen af den offentlige sektor. Selv de slagne konservative kan uden for regeringen med de sidste afgørende stemmer og det yderste af neglene ende med at give en Løkke-regering hovedbrud.

2015-valget må give anledning til eftertanke hos de gamle politiske partier. Det ligner nemlig en ukoordineret protestaktion, som har sendt tusindvis af vælgere mod partier, der har leveret værdibaserede svar i stedet for en uigennemskuelig nærkamp om milliarder i 2025- planer og negative kampagner. Ikke siden 1973 har »gammelpartierne« stået så svagt hvad angår vælgeropbakningen. Mange danskere har søgt mod partier som Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i protest mod hundeslagsmålet mellem S og V. Og valgkampen i medierne har forstærket protest­aktionen med de mange rituelle statsministerdueller.

Danmark får nu en borgerlig regering, men det er uklart, hvilken sammensætning den får. Landet har brug for en modig regering med styrke til at kunne bruge opsvinget til at gennemføre solide reformer, så samfundsøkonomien hænger sammen, og så der for alvor kommer gang i væksten. Det bliver ikke nogen nem opgave for Lars Løkke Rasmussen at løse opgaven med at finde frem til et driftssikkert regeringsgrundlag for partierne i blå blok. Men det er det arbejde, der nu må gøres. Og så må man håbe på, at Socialdemokraterne vil optræde lige så konstruktivt i opposition som Venstre har gjort det i Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode.