Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jordens undergang udsat

»Hillary skal ikke i fængsel alligevel, og nu påstår Trump også, at han hygger sig i Obamas selskab, selvom en racist burde have udvist alle tegn på afsky. Det kan han simpelthen ikke være bekendt.«

For en del mennesker kommer det ærligt talt ubelejligt, at Donald Trump efter sin valgsejr er begyndt at opføre sig pænt. Og det gælder sådan set både »eliten« og »folket«, som modstandere og tilhængere har døbt hinanden.

»Eliten« havde lovet verden en galning i Det Hvide Hus. I stedet er galningen begyndt at optræde som en mild, pomadiseret ældre herre, der ikke ved alt det gode, han har at sige om Hillary og Obama.

Pludselig vil han endda bevare centrale dele af Obamacare, for det ville da være synd for de fattigste bare at skrotte det hele.

For »eliten« er det en slem skuffelse. Hillary skal ikke i fængsel alligevel, og nu påstår Trump også, at han hygger sig i Obamas selskab, selvom en racist burde have udvist alle tegn på afsky.

Det kan han simpelthen ikke være bekendt. Ikke nu, hvor Carsten Jensen i Politiken har lovet, at valget af Trump bliver demokratiets undergang.

»I morgen vågner vi op til Donald Trumps virkelighed, et kvindehadende, racistisk, voldsdyrkende, brutaliseret, sandhedsfornægtende samfund, der med demokratiets egne midler afvikler demokratiet,« skrev Jensen. Og hvis nogen tænker, at det faktisk lyder som en vred, hvid mands sidste gisp, så er der noget, de har misforstået. Carsten Jensen er humanist og modstander af den hadske tone på højrefløjen.

Så desperat er situationen, at BT forleden følte, at avisen blev nødt til at forsikre alle om, at alting var i sin skønneste uorden. Med store typer hed det i avisen: »Så er han tilbage igen: Trump sender sin første Twitter-sviner siden valget«. Hjælp, tænkte man. Hvad har Trump nu rablet af sig? Jo, som kommentar til protestdemonstrationerne over valgresultatet i flere amerikanske byer, tweetede han: »Jeg har lige haft et åbent og meget succesfuldt præsidentvalg. Nu protesterer professionelle demonstranter, opildnet af medierne. Meget unfair!«

Føj da for en sviner. Unfair?!? Skrev han virkelig det? Den får jo næsten Carsten Jensen til at lyde som et verbalt dydsmønster.

Men tro nu ikke, at det kun er »eliten«, der er kommet i problemer, fordi Trump er begyndt at optræde med overskud.

Det frembyder sandelig også et problem for nogle af Trumps venner. Som for eksempel for hans forbundsfælle Vladimir Putin, der regnes med til protestbevægelsen, selv om det er svært at se, hvad han skulle have at protestere over. Han og hans nærmeste har kradset milliarder til sig tillige med den udøvende, dømmende og lovgivende magt.

Desværre for Putin har han fremholdt Vesten som et skræmmebillede, hvor egenrådige magthavere for længst er holdt op med at lytte til befolkningernes krav om forandring. Så hvordan skal han nu bortforklare, at USA har et rigtigt demokrati, hvor folket uden videre afsatte Hillary?

Hertil kommer, at han har konsolideret sit styre på påstanden om, at Vesten trænger militært frem mod de russiske grænser for at erobre de enorme naturrigdomme. Og så er det jo ikke det fedeste, at Putin lige pludselig bliver opfattet som perlevenner med den mægtigste aggressor i Vesten. Specielt ikke, når Trump begynder at optræde, som om han har tænkt sig at tage embedet alvorligt. Det venskab må slutte, for hvordan skal Putin ellers fremover få russerne til at spænde livremmen ind, fordi fjenden står for døren?

Men også højrenationale, europæiske ledere som Marine Le Pen, Geert Wilders og Frauke Petry har fået det sværere. For hvordan er det lige, man positionerer sig som magtens modpol med USA på sin side? Pia Kjærsgaard slap ikke nådigt fra at give den som undertrykt magthaver, da hun for nylig som Folketingets formand langede ud efter den selvfede elite. En citron kan kun vanskeligt beskylde andre for at være sur.

Med valget af Trump har »folket« og »eliten« byttet plads i USA. Det bliver hårdt for begge parter.