Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jomfrublod og svenske blondiner

Kristian Mouritzen: Nordkorea er uden tvivl det mest gådefulde samfund i hele verden. Ingen aner, hvad der foregår i Kim Jong-ils socialistiske paradis.

Den militære parade, en af de største i årevis i den kommunistiske stat, blev overværet af skrantende leder, Kim Jong-il og hans yngste søn og sandsynlige efterfølger Kim Jong-Un Fold sammen
Læs mere
Foto: KYODO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nordkorea er uden tvivl det mest gådefulde samfund i hele verden. Ingen aner, hvad der foregår i Kim Jong-ils socialistiske paradis. Rygterne er mange, men alt afhængig af, hvem man spørger – om det er Kina eller USA – så svinger bedømmelsen af situationen i Pyongyang, som hovedstaden hedder, fra være »håndterbar« til at være helt ude af kontrol.

Der er i virkeligheden ikke ret mange, der ved, hvad der foregår i Kim Jong-ils verden. Rygterne florerer, og historierne bliver bedre og bedre. Der går forlydender om, at han får sprøjtet jomfrublod ind, og at han har en hær af prostituerede, der betjener ham, deriblandt en række svenske blondiner. Der går også en række forlydender om, at Kim Jong-il drikker kraftigt, og at han elsker amerikanske spændings- og splatterfilm. Og at den nordkoreanske leder hader at flyve og derfor altid på sine meget få udlandsrejser lader sig transportere i sit enorme pansrede tog – hvad der er korrekt. Men derudover ved man meget lidt om manden – knap nok hans fødested og fødselsår.

I virkeligheden er han sikkert som så mange andre dikatorer et socialt isoleret menneske, som lider af vrangforestillinger om verden omkring ham. De få mennesker, der har fået et kig ind i det system, der omgiver ham, kan i hvert fald konstatere, at han nærmest har gudestatus. Hans undersåtter titulerer ham »Den Kære Leder«. Hvis man skal tro rygterne, så er det angreb, der blev rettet mod Sydkorea for få dage siden, et led i et forsøg på at gøre opmærksom på, at Nordkorea skal behandles med respekt, og at sanktionspolitikken mod landet skal ophøre. Med andre ord: Når Kim Jong-il vil have international opmærksomhed og økonomisk hjælp til sit fallitbo, så truer han med krig ved at beskyde Sydkorea. Spørgsmålet er så, hvad man gør for at forhindre en sådan opmærksomhedssøgende person i at bruge militær magt for at få sin vilje. Især fordi »Den Kære Leder« frygtes at være i besiddelse af atomvåben.

Sandsynligheden for, at de værste historier om ham er sande, er nok meget lille. Virkeligheden er som regel anderledes. Men der er nok ingen tvivl om, at den nordkoreanske elite lever så isoleret, at de ikke aner, hvad der rører sig. Amerikanske embedsmænd, der har været tæt på deres nordkoreanske kolleger i svære forhandlingsforløb, fortæller om absurde forløb, hvor de nordkoreanske embedsmænd råber og skriger ad deres forhandlingsparter, udvandrer og ikke ved, hvordan de skal vende tilbage til forhandlingsbordet. I internationale forhandlinger er det helt usædvanligt at opføre sig sådan. Derfor er det også et signal om, at nordkoreanerne ikke aner, hvad der er god tone på det her område.

Overført til den militære reaktion kan man konstatere, at hvis det gang på gang lykkes nordkoreanerne at få lempet sanktionerne ved at skyde til måls efter sydkoreanerne, så er det måske på tide at overveje, om man kan gøre noget andet for at stoppe Nordkorea. Den amerikanske præsident, Barack Obama, kører en tålmodighedstaktik, kan man forstå. En slags pædagogisk øvelse, der går ud på ikke at give efter, når barnet lægger sig hysterisk på gulvet og skriger. Problemet er blot, at barnet er Kim Jong-il. Og han har atomvåben. Om denne diplomatiske øvelse er holdbar, ved i realiteten ingen. Det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at der foregår et absurd teater i Nordkorea. Derfor kender vil heller ikke slutningen på stykket.