Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

John Wagner: Sådan får vi flere erhvervsfolk i Folketinget

»Erhvervsorganisationer og store virksomheder bør opfordre deres medarbejdere til partipolitisk arbejde, herunder opstilling til folketings- og kommunalvalg. Naturligvis uanset valg af parti.«

John Wagner byline
Læs mere
Fold sammen

Under overskriften »Forklaringen« forsøgte jeg i et Indspark 30. august at forklare, hvorfor der ikke er flere erhvervsfolk i Folketinget – og stillede modigt i udsigt, at jeg i dag vil komme med løsningen på, hvordan vi får flere selvstændige erhvervsdrivende og erhvervsledere i øvrigt til at stille op til Folketinget. Og så er der sikkert mange, der har forudskikket, at der her vil komme et forslag om højere vederlag til folketingsmedlemmer, men det kommer ikke.

Jeg sendte min klumme til en halv snes gode venner, som har det til fælles, at de har en fortid både i erhvervslivet og som folketingsmedlemmer – og bad dem komme med løsningsforslag.

Ikke én pegede på højere vederlag, »for det er jo alligevel urealistisk«, erkendte flere. Til gengæld skrev de tilbage, at de ville have sat pris på større anerkendelse – læs: respekt – fra offentligheden for at vælge at prioritere en indsats i folkestyret på bekostning af i hvert fald en del af karrieren i erhvervslivet, familie og fritid. Savnet var altså mere politisk-moralsk end pekuniært – i modsætning til det billede, som ofte tegnes af de folkevalgte.

To forslag til en løsning

Det er – måske overraskende – heller ikke mediernes behandling af politikerne, der afskrækker, selv om en enkelt ikke lagde skjul på, at man som politiker bliver »sværtet af medierne, politiske kolleger, selv sine partifæller«.

Nej, faktisk var der et stort flertal, som lod pistolen vende 180 grader og pege på erhvervslivet selv som dem, der forhindrer sig selv i at blive bedre repræsenteret på Christiansborg. Hvorefter løsningen – ifølge flere, som jeg er helt enig med – må være:

– At erhvervsorganisationer og store virksomheder opfordrer deres medarbejdere til partipolitisk arbejde, herunder opstilling til folketings- og kommunalvalg. Naturligvis uanset valg af parti.

– At folkevalgte tilbydes deltidsstillinger og at vende tilbage til et passende job, når de frivilligt eller ufrivilligt (inden for en vis årrække) forlader politik. (En foreslår direkte, at det bør være en overenskomstbestemmelse.)

Forudsætningen for flere erhvervsfolk i politik er nok også, at Folketingets arbejdsform moderniseres set i forhold til, at f.eks. den lange sommerpause har rod i fortidens mange landmænd på tinge, ligesom flere peger på den stigende sammenblanding af lovgivende og udøvende magt som et problem, herunder Folketingets stående udvalgs efterhånden faste arbejde med at undergrave ministre. Det betragtes af »de forhenværende« ikke bare som arbejdskrævende, men også som tidsspilde i forhold til det, som burde have førsteprioritet, nemlig det egentlige lovgivningsarbejde.

Fælles for alle: En udtalt frygt for, at den lovgivende magt bemægtiges af nyuddannede og/eller offentligt ansatte uden indsigt i erhvervsvirksomhedernes forhold, medmindre altså disse virksomheder selv går i spidsen for at ville det anderledes.