Der er ikke mange lyspunkter i Henrik Day Poulsens indlæg (26. marts), hvor han kalder os Radikale for både ignoranter, totalitære, arrogante, bedrevidende og naive.

Men der er én ting, vi begge godt kan lide: Sangeren John Mogensen. Day Poulsen bruger John Mogensen til at sige, at »der er noget galt i Danmark«, men påstår, at Radikale Venstre fuldstændig afviser, at det skulle være tilfældet. Men der tager han fejl.

Vi er nemlig helt enige med John Mogensen i, at der er noget galt i Danmark, og at vi skal gøre noget ved det. Også selv om Danmark er blevet et stærkere, renere og mere solidarisk samfund, siden John Mogensen skrev sangen i 1971.

Derfor har regeringen presset på med en række markante reformer, der skal sikre, at vi også om to, ti eller 20 år kan have gode skoler, sygehuse og tage hånd om de svageste i samfundet.

Når John Mogensen synger om åen, som industrien har fyldt op med skidt og lort, vil jeg gøre opmærksom på den ambitiøse ressourcestrategi, hvor målet er at genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet i 2022.

Når John Mogensen synger om »olie, men til for høj en pris«, vil jeg pege på den ambitiøse energiplan, som skal sikre markant mere vedvarende energi, og at udledningen af drivhusgasser falder med 40 procent allerede i 2020.

Og når John Mogensen synger om at vi må standse »lastbil på lastbil der larmer og oser«, vil jeg gøre opmærksom på, at regeringen har fået vedtaget en historisk og massiv investering i de danske jernbaner, så vi kan få mennesker og gods over på skinner.

Endelig er der den velkendte frase om, at »bare tegnedrengen er i orden, kan man få det, som man vil«. Den rammer lige ned i noget af det, som Radikale Venstre alle dage har været optaget af: Det skal ikke være økonomisk formåen eller social baggrund, som afgør, hvilke muligheder man har i livet. Det er derfor, at Radikale Venstre helt fra begyndelsen i 1905 har arbejdet for fri og lige adgang til uddannelse. Det er derfor, at vi har gennemført en folkeskolereform, som er målrettet mod at bryde den negative sociale arv, og det er derfor, at vi hæver kvaliteten og fagligheden på erhvervsuddannelserne markant.

Som regel lyder det kedeligt, når regeringen og Radikale Venstre tager ansvar og taler om bæredygtighed, grøn omstilling, økonomisk ansvarlighed og social mobilitet. Men det er faktisk svarene på de udfordringer, som John Mogensen sang om i 1971. Og det er svarene på den globalisering, som Henrik Day Poulsen er så bange for. Det kan godt være, at Henrik Day Poulsen mener, at jeg er en af dem i toppen, som »trænger til at skiftes ud«, men jeg synes, at John Mogensens sang er en udødelig klassiker med pointer, der holder endnu.