Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jeg vil jo bare ud og køre studentervogn

Phillip K. Luscombe, Gymnasieelev (3.g), Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Østerbro Fold sammen
Læs mere

En mørk sky har det sidste stykke tid truet med at lægge sig over de måneder, der ellers skulle markere sig som et af højdepunkterne i mine klassekammeraters og mit liv, akkurat som det var tilfældet for vores forældre. Hvilken trussel taler jeg om? Det kan alt sammen opsummeres i den besked, som mine klassekammerater og jeg for få minutter siden fik fra vores studentervognsrepræsentant:

»Har lige fået meddelt fra dem, vi har lejet studentervogn af, at risikoen for, at der ikke kommer nogle veteranlastbiler på vejene i år, er stor. De anbefaler os, at ’gå ind i kampen og prøve at hjælpe os med at fortsætte den gamle tradition om, at studenterturen skal fejres på en veteranlastbil, det tætteste man kommer på forgængeren, nemlig hestevognen’«.

Jeg er vred. Jeg er irriteret. Jeg vil have den vogntur. Derfor går jeg nu til dagspressen.

Det kan nemlig ikke betale sig for udlejerne af veteranlastbilerne at installere kontrolapparater til 20.000 kr., som det i år kræves af Rigspolitiet. Veteranlastbilerne bruges kun få dage om året, så det overrasker mig ikke, at vognejerne ikke monterer kontrolapparaterne – det er jo en rationel økonomisk beslutning.

»Rigspolitiet finder ikke, at kørsel i veterankøretøjer med studenter eller lignende kan anses for at være transport under ekstraordinære omstændigheder,« har justitsministeren sagt. Det er baggrunden for, at der ikke som tidligere, skal gives dispensation til studenter, som kører i veteranlastbiler. Åbenbart er det en fortolkningssag, hvordan disse regler skal overholdes, og denne nye fortolkning af reglerne kommer tilsyneladende fra politiets nyoprettede tungvognssektion, »under påskud af at harmonisere konkurrencen i vognmandsbranchen«, skriver vores studenterkørselsarrangør. Hvad har politiet med konkurrenceharmonisering at gøre?

Ifølge vores arrangør har Rigspolitiet på ingen måde været samarbejdsvillige. Problemet kunne åbenbart løses med gammeldags kørebøger, men når det er et problem at få en dialog med Rigspolitiet, besværliggør det selvfølgelig arrangørens muligheder for at opnå en løsning.

Chaufførens arbejdsforhold? Vi taler jo ikke om grisetransport fra Himmerland til Verona. Vi taler om en studentervognskørsel. Helt ærligt, jeg har ikke hørt om en studentervognschauffør, som klager over dårlige arbejdsforhold på denne ene dag om året. Herudover er det ikke uvæsentligt at nævne, at chaufføren, alt efter klassens størrelse, får 20 pauser á 20 minutter.

Ansvaret ligger hos politikerne og Rigspolitiet. »Det Danmark, du kender«, proklamerer Socialdemokraterne i deres valgkampagne. I det Danmark, jeg kender, har studenter lov at køre studenterkørsel.

Mine klassekammerater og jeg er godt fortørnet over udsigterne til ikke at skulle køre vogntur. Rent ud sagt, så synes jeg, at det her er noget værre møg. Jeg er sur over det, jeg er træt af det, jeg bryder mig ikke om det. Jeg vil jo bare ud og køre studentervogn.