Det er en tendens, at samfundet ikke stiller ikke store forventninger til anbragte børn. De anses som individer, som på forhånd er afskrevet. Det ved jeg om nogen. Men vil man sætte børnene først, skal anbragte børns læring sættes på dagsorden. Det gør regeringens nye udspil, Børnene Først, desværre ikke.
Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Det er svært som elev at sidde i klasseværelset, ikke at kunne følge med og samtidig vide, at der ikke er nogen derhjemme til at hjælpe med lektierne. Den elev var jeg i indskolingen. Og en dag blev jeg bedt om at læse højt i klassen. Mine fingre stivnede, og jeg stammede, mens jeg læste en side så langsomt, at jeg kunne mærke klassekammeraternes utålmodighed kravle ind under huden på mig.
