Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jeg tør ikke vaske min datter forneden

»Som ellers velfungerende far er jeg bange for at vaske min datter forneden. Bange af frygt for noget, som jeg har mærket længe. Angsten for at det, jeg gør er forkert og grænseoverskridende.«

Læs mere
Fold sammen

Dette er en klumme om, når selv det mest naturlige bliver unaturligt, ja, nærmest forbudt. Kan De huske sidste forrige sommers mediefokus på en flok ældre mænds nøgenbadning ved Karrebæksminde Strand?

Deres brøde bestod i, at de, som de havde gjort i mange år, hver morgen mødtes – og badede nøgne. Men en sommerhusejer og far blev så vred over gruppen af badende nøgne mænd, at han optog en video af dem. Videoen lagde han ud på Youtube.

Selv om der er helt lovligt at bade uden tøj i Danmark – hvis man ikke opfører sig uanstændigt eller anstødeligt, så følte manden sig krænket især på sin 11-årige datters vegne. Faderen mente, at nøgne badende mænd krænkede datterens blufærdighed.

Forleden kunne Berlingske berette, at flere vuggestuer og børnehaver landet over har indført strenge regler for fysisk kontakt, der bl.a. forbyder pædagoger at give børnene et trøstende kys på kinden eller i håret. Officielt for at beskytte børnene, siges det. Mon ikke det er for at beskytte især mandlige pædagoger mod at blive beskyldt – beskyldt for hvad? Ja, beskyldt for bare noget, der kunne ligne overgreb og pædofili.

På danske strande tildækker kvinder sig som aldrig før når solen og sommeren er her. Engang sprang vi i bølgen splitter nøgne. Engang gav vi kroppen fri som det naturligste, som det jo er. Og som de stadig gør i Spanien. På spanske strande er kvinder topløse og fejrer mange år efter den frihed, efter at være holdt fast og tildækket af et diktatorisk regime.

Engang fik børn i danske børnehaver læst op af Elle Belle Bollebogen (1973): »Moren og faren kan godt lide hinanden. De kysser hinanden. Farens pik er blevet stor. Den stritter lige ud i luften. Moren og faren vil gerne have pikken ind i kussen. Det er nemlig dejligt.«

Den er der næppe en pædagog der tør læse højt for de små i dag. Måske okay. Men vi er godt nok kommet langt væk fra dengang. Samtidig med, at vi åler og kritiserer vores naboland Sverige for at censurere børnebøger når de omskriver ordet »neger«, så har vi i den grad selvcensureret os selv i forhold til børn og kroppens naturlighed. Kropsforskrækkelse. En tidsånd og en kropsforskrækkelse, der sidestiller en nøgenbader med en blotter, og en pædagog, der kysser et barn, med en pædofil.

Om det smitter? Ja, det gør det. I dag køber mødre bikinier til deres børn helt ned til syv-årsalderen, så deres »bryster« er tildækket. Børn får ikke lov at være børn længere og løbe nøgne rundt på stranden, men bliver alt for hurtigt til seksualiserede væsener – ja, voksne.

Om det smitter? Ja. Som alenefar tør jeg ikke længere røre min datter på seks år og vaske hende der, hvor hun har allermest brug for det. Det fandt jeg ud af forleden, da jeg opdagede at hun havde udflåd i underbukserne. Så langt ud er vi kommet.

Som ellers velfungerende far er jeg bange for at vaske min datter forneden. Bange af frygt for noget, som jeg har mærket længe. Angsten for at det, jeg gør er forkert og grænseoverskridende. Som mand, som far er skrækken nu så stor, at det mest naturlige mellem et barn og hendes far, at blive vasket ordentligt til hun selv kan, ikke længere er muligt, uden at blive bange. Og derfor springer jeg det over.

Fædres berøring af egne børn er blevet et tabu. Frygten for overgreb i børnehaverne har bredt sig helt ind i familien. Frygten for at overskride de kropslige grænser over for mit eget barn har gjort det mest naturlige unaturligt. At blive og føle sig mistænkeliggjort. Mon ikke det er på tide at gå til kamp for kroppens ytringsfrihed – og erobre den tilbage?