Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jeg mener, hvad jeg altid har ment, Søren Krarup

»Én ting er at kalde mig for Petain og en forræder. Det er opviglerisk sprogbrug. Enhver ved jo, hvilken straf, forræderen fortjener. Det sprog legitimerer Breivik, ja. Men udover dette har jeg adskillige gange udtrykt en politisk holdning om, at assimilation i stedet for integration bør gennemsyre vores lovgivning.«

13DEBS-renPind-132134.jpg
SÔø?ren Pind Fold sammen
Læs mere

Kære Søren Krarup

Jeg mindes med glæde vores udveksling af synspunkter i bogen »Kære Søren« (2003). Jeg har ikke ændret en tomme mening i forhold til de ting, du spørger til i dit indlæg 31. august. F.eks. skrev jeg dengang i bogen, at »jeg synes, du begår en blodig uretfærdighed. Nemlig den at skære alle muslimer over én kam. Er en Naser Khader da Osama Bin Laden?« Og videre: »Der findes mange (muslimer, S.P.), der blot ønsker at leve i fred og ro, skabe deres tilværelse og klare sig selv. Være til nytte. Dem kan jeg ikke være med til at stemple«. (side 99 f). Derom står diskussionen fortsat.

I forhold til grovheder udvekslet mellem mig og mennesker, der står dig nær, startede jeg ikke den udveksling. Jeg udviste længe stort tålmod over for de voldsomme anklager, der løbende er rettet mod mig. Startende med en meget uvenlig reaktion på min bevægelse over den lille druknede syriske dreng, hvis ikoniske afbildning gik verden rundt.

Når reaktionen er så voldsom på, at jeg anfører, at vi ikke er i krig med 1,6 milliarder mennesker og islam som sådan, men en dødskult og dele af islam, f.eks. ISIS, er målet fuldt. Først og fremmest fordi de selvsamme debattører ikke ønsker at forklare, hvad det modsatte synspunkt af det, de skælder ud over, indebærer.

Den yderste højrefløj

Der er en fortielse i debatten. Af hvad der f.eks. skal gøres i forhold til de 270.000 muslimer, der i dag er i Danmark. Det er jo det, vi bør bygge vores integrationspolitik på, og ikke en abstraktion.

Det var dette spørgsmål, jeg rejste i min grundlovstale, og hvor jeg beskrev den klang af togvogne, det sine steder emmer af i debatten. Jeg skal atter i denne forbindelse understrege, at dette ikke er en holdning, jeg har belæg for at tillægge Trykkefrihedsselskabet.

Hvem er det, jeg omtaler som den yderste højrefløj? For ikke at afspore diskussionen ville jeg ikke nævne navne. I stedet endte det med, at for mange følte sig ramt. Så her eksempler:

Daniel Carlsen fra Danskernes Parti, der utvetydigt erklærer, at vi er i krig med islam. Mogens Camre, der mener, at vi bør vedtage undtagelseslove, udstyre politiet med lette panservogne og skyde folk ned og gøre som despoten Putin. Eller for den sags skyld medredaktøren af Tidehverv, Claus Thomas Nielsen, som har kaldt mig »forræder« og »en Petain«, og ifølge Kristeligt Dagblad (10/1-15) har gjort sig til talsmand for særlove i forhold til muslimer a la f.eks. internering af amerikanske statsborgere med japansk baggrund under den Anden Verdenskrig. Støttet af Eva Agnete Selsing.

Én ting er at kalde mig for Petain og en forræder. Det er opviglerisk sprogbrug. Enhver ved jo, hvilken straf, forræderen fortjener. Det sprog legitimerer Breivik, ja.

Men udover dette har jeg adskillige gange udtrykt en politisk holdning om, at assimilation i stedet for integration bør gennemsyre vores lovgivning, at jeg fastholder, at der fra dele af islam udgår en fare for Vesten, at jeg konstant har argumenteret for, at netop af bl.a. disse hensyn burde vi – som du selv argumenterede for vedrørende Irak-krigen – have grebet ind over for en eskalerende situation i Syrien. At Danmark nok efterhånden er multietnisk, men aldrig må blive multikulturelt. Der er kun ét Danmark.

Derfor er dette en sær diskussion. Jeg har ikke ændret en tøddel holdning i denne sag. Fortæl mig, hvornår du sidst har hørt en dansk justitsminister vedstå, at han er i åndelig strid med islam? Men åndelig. Og ikke i egenskab af minister. Her må skelnes.

Med andre ord: Jeg mener nøjagtigt, hvad jeg altid har ment.