Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det-skal-kun-ne-be-ta-le-sig-at-ar-bej-de

Har du hørt en borgerlig politiker sige ordene? Formentlig tusinder af gange over de sidste 30 år og også i denne valgkamp. Men efterhånden lidt mekanisk, som om der ikke er noget bedre at trække op af lommen end den godt slidte frase. Uanset dens sandhed, for selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde.

Men man vinder ikke folketingsvalg ved monotont-metallisk-sjælløst at lyde som om, man har overtaget et fedtet talepapir fra sine for længst faldne forgængere:

Det-skal-kun-ne-be-ta-le-sig-at-ar-bej-de …

Ud-læn-din-ge-po-li-tik-ken-skal-væ-re-stram-men-fair

Jeg savnede sjæl i den borgerlige valgkamp. Sjæl kommer indefra. Fra nogle dybe værdier, man vil gå gennem ild og vand for. Men jeg havde ærlig talt svært ved at mærke de borgerlige i denne valgkamp.

For ofte lød det næsten, som om de ikke selv troede på det, de sagde. Eller i hvert fald ikke troede på, at det, de sagde eller mente, var noget, vælgerne til syvende og sidst ville tilslutte sig. Og hvis man ikke virker, som om man tror på det selv, hvorfor skal vælgerne så tro på det?

Tag skatten. Det-skal-kun-ne-be-ta-le-sig-at-ar-bej-de … Eller: Pen-ge-ne-har-det-bedst-i-bor-ger-nes-lom-mer

Intet er forkert, men er det overbevisende? Kan man mærke, hvorfor ordene bliver sagt? Kan man mærke indignationen over, at en stat tillader sig at indkassere så stor en del af de værdier, danskerne hver dag står op og går på arbejde for at tjene til sig selv og familien? Og bagefter bruger en uhyggeligt stor del af pengene på ligegyldigt bureaukrati og uduelige jobcentre?

Kunne du under valgkampen mærke harmen over, at ansvarlige, hårdtarbejdende danskere og virksomheder skal spinke og spare for at komme igennem krisen, mens det eneste, man hører fra den offentlige sektor og dens ansatte, er krav om flere penge, flere penge?

Kunne du fornemme fortørnelsen over, at der stadig findes parallelsamfund med kriminalitet, islamisme og uden kulturel sammenhængskraft med det øvrige Danmark, og hvortil der hvert år stadig kommer nogle tusinde flere asylsøgere, migranter eller familiesammenførte i en perspektivløs trafik fra blandt andet Mellemøsten og Afrika, som ikke gør noget godt for nogen. Heller ikke de lande, hvorfra folk kommer, hvis de da når frelst over Middelhavet uden at drukne. Tænk at vi har tilladt et asylsystem, der understøtter en så dødelig menneskesmugler-forretningsmodel, det er jo til at blive desperat over, på også de flygtende og migrerendes vegne, men har man kunnet mærke det?

Kunne du registrere nogen følbar vrede over, at dele af venstrefløjen insisterer på at nå de klimamål, de fleste af os ellers er enige om, på måder der vil skabe fattigdom, elendighed, social uro – og som kommer til at betyde, at den grønne omstilling aldrig bliver til virkelighed, fordi der ganske enkelt ikke er råd til den?

Kunne du føle nogen borgerlig sindsbevægelse over, at den socialdemokratiske velfærdsstat har omsluttet os alle på en måde, så familien er politisk udgrænset som samfundsbærende institution, selv om den fungerer som sådan i virkeligheden? Og at den samme velfærdsstat tvinger borgere ind i en one-size-fits-all model, der i virkeligheden er dybt menneskefjendsk og bringer rigtig levende mennesker på større afstand af hinanden, snarere end tættere på hinanden. Mærkede du nogen matche plejehjemsleder May Bjerre Eibys kritik efter TV 2-dokumentaren om plejehjemmet i Køge, en kritik hun gør konstruktiv ved at behandle de ældre ordentligt på sit eget private plejehjem?

Sansede du et opbragt forsvar for de danske virksomheder, der efter to år med coronaen nu danser dødedans med manglen på arbejdskraft, mens de skal høre på, at ministre taler dårligt om dem – eller fangede du blot en teknokratisk snak om 'reformer'?

Mærkede du nogen dyb anfægtelse over, at venstrefløjen har sat sig på alle kulturelle og dannende institutioner i Danmark? En anfægtelse, der altid må foregå stående foran et spejl, fordi det er de borgerliges åndelige, fysiske og folkelige fravær, der har betydet, at det i vidt omfang nu er venstrefløjen, der fodrer fremtidens borgere med dannende værdier i et samfund så offentligt institutionaliseret som Danmark.

Mærkede du nogen rase over wokeismens intolerance, som tager også enhver retfærdig ligestillingskamp som gidsel? Eller de røde partiers uansvarlighed i omgangen med skatteborgernes sødt tjente penge, når de igen-igen-igen krævede at bruge milliarder på det ene, det andet eller det tredje? Gratis offentlig psykologhjælp til alle unge? Det lyder da smukt, ikke? Men gæt på, om det vil gøre køen til psykiatrisk hjælp kortere eller længere for dem, der faktisk har alvorlige problemer, som sundhedsvæsenet må og skal tage sig af. Nu, ikke efter 12-18 måneder på en venteliste. Men bed nogen særligt af SF over det? Nix.

Registrerede du ret mange undre sig emotionelt anfægtet over, at problemerne i sundhedsvæsenet altid kommer til at blive en diskussion af de ansattes vilkår, men alt for sjældent borgernes og patienternes? Følte du, at mange faktisk havde grundværdierne sat om, hvad et menneske i verden anno 2022 er for en størrelse i en borgerlig optik, konservativ eller liberal, og hvad det betyder for den konkrete politik, man vil kæmpe for, ja, dø om så det gælder stående over for en aggressiv fjende, hvad vi desværre igen gør i Europa?

Jeg havde svært ved at mærke noget særligt. Mærke den indignation, der altid er de begejstrede løsningers forudsætning.

Sådan helt generaliseret og med enkle, funklende undtagelser. Du ved hvilke.

Og kan man ikke mærke værdierne gennemsyre alt, både kroppen og sjælen på kandidaterne og i de fremlagte forslag og planer, så bliver de netop fri for værdier. Værdi-løse. Det er opgaven frem mod næste valg: At gøre borgerligheden værdi-fuld igen.