Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nedenstående citat er fra første del af TV2-dokumentaren »Moskeerne bag sløret«, hvor en imam i Grimhøjmoskeen under fredagsbønnen fortæller en historie fra profetens tid om en kvinde, som begik hor og derfor blev stenet til døde:

»Så tog de hende, og han gravede hende ned til brystet. Profeten befalede folk, og de stenede hende. En af dem, der var med til at stene, var Khaled In Walid. Må Gud være tilfreds med ham. Kvindens blod sprøjtede op på Khaleds ansigt – og Khaled skældte kvinden ud. Den angrende kvinde døde. Guds straf af hende var fyldestgjort.«

Man sidder og bider tænderne sammen af vrede og forargelse, når man ser dokumentaren. Både på kvindernes vegne og ikke mindst de uskyldige børns vegne, der i så tidlig en alder skal lægge ører til et så forfærdeligt menneskesyn. Selv om vi ikke skal frygte stening i praksis, da det heldigvis aldrig vil ske i et land som Danmark, så bør vi til gengæld frygte den adfærdsbegrænsning og isolation, som prædikenerne skaber.

Disse rabiate imamer påstår, at de beskytter kvinderne ved at fortælle dem, at de ikke må tage et arbejde, hvor de skal være sammen med mænd uden for familien, at de ikke må sige nej til sex med deres mænd – dvs. stiltiende acceptere voldtægt. De får at vide, at de skal slå deres ti-årige børn, hvis børnene ikke beder. De får at vide, at man ifølge islamisk lov skal stenes, hvis man er en utugtig kvinde, er frafalden eller ikke vil faste.

Fundamentalismen og den sociale kontrol stortrives i Grimhøjmoskeen. Imamerne udbreder deres middelaldersyn og modarbejder direkte, at herboende danske muslimer kan blive integreret, ligesom deres chauvinistiske synspunkter hindrer kvinderne i at opnå ligestilling og komme ud på arbejdsmarkedet.

Disse imamer, der bl.a. misbruger religionen til en kamp om kvindens krop, ødelægger det desværre ikke kun for de få i deres moske, men også for alle os andre med muslimsk baggrund. Hver gang en formørket imam ytrer sine meninger, kaster det et slør af mistanke og mistro ud over alle os andre. Vi, som hver dag prøver at få et helt almindelig liv til at fungere her i Danmark, som vi holder af.

Derfor vil jeg gerne komme med en opfordring direkte til disse imamer: I tror, at I prædiker Koranens eller Profetens vise ord. Men I tager fejl. Og samtidig gør I det sværere for alle dem, I påstår at ville det bedste. For den velintegrerede kvinde, som selv har valgt at gå med tørklæde, men som det omgivende samfund nu – med god grund – vil mistænke for at være et offer for en fundamentalistisk religion. I gør det sværere for de teenagere, som på flydende dansk prøver at finde deres ben i livet. Og I gør det i særklasse umuligt for den nyankomne flygtning, der vil gøre alt for at komme ind på arbejdsmarkedet og bidrage til det danske samfund, men som kollegerne vil mistænke for at mene, at de er vantro.

Jeres ord er verbal stening og danner store ar hos flertallet af os. I bekræfter de værste fordomme og bekymringer over for muslimer. Jeg græmmes over jer og ville ønske, at I fandt et andet land, der matchede jeres chauvinistiske, middelalderlige menneskesyn – det er ikke ønsket i Danmark!