Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jeg er så vred på bøllerne

Manu Sareen: Der er gået et par dage siden det sindssyge overfald på skadestuen på Odense Universitetshospital. Vreden bobler endnu i mig. Jeg tænker: Ved de drenge, hvor meget de ødelægger?

Manu Sareen, ligestillings- og kirkeminister (R) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Debatten raser nu forudsigeligt med den gamle retorik. Krav om udsmidning på den ene side og »pas nu på med generaliseringer« på den anden side.

Egentlig er mit ærinde ikke at blande mig i den debat. Den kender vi til hudløshed. Mit eget parti har altid haft klare holdninger her, og dem støtter jeg varmt.

Mit ærinde her er først og fremmest at sætte ord på min vrede og forsøge at finde en vej frem.

Bøllerne angreb en skadestue - netop det sted, hvor vi borgere kan komme og blive behandlet gratis. Der hvor vores børn skal trøstes. De angreb gæstfrihed og omsorg.

De gør det på selveste eid-aftnen. Den eid, som gode kræfter i DR har fejret - trods kraftig kritik fra DF. Og som masser af politikere fra alle fløje fejrede på Christiansborg forleden.

Bøllerne ødelægger så uendeligt meget for alle dem, der vil dem det godt. Deres søskende, deres forældre, deres venner, skolerne - og alle os med anden etnisk baggrund end dansk.

Disse bøller håner alt det, så mange har kæmpet for. De gør det sværere at kæmpe for frisindet - sværere at overbevise om, at mangfoldighed er en styrke og ikke et problem.

Jeg har personligt mange gange fortalt om min egen stolthed over at være en del af det danske samfund. Om hvordan jeg som 3-årig med indiske forældre kom til landet, voksede op i et arbejdermiljø på Amager og i kraft af den danske tolerance har fundet min plads i den danske sol og brugt alle de muligheder, som det danske samfund giver.

I et helt årti skulle vi finde os i, at Pia Kjærsgaard dikterede udlændingepolitikken. Ved valget for 10 måneder siden fik vi endelig gjort op med »dem og os«-retorikken - og vi har siden fjernet tidslerne i VKOs udlændingepolitik. Balancen i udlændingepolitikken og udgangspunktet for diskussionen er i dag en anden end før valget. Vi har skabt en ny balance og vi arbejder målrettet for at ændre og nuancere udlændingedebatten.

Og så sker dette!

Nej, jeg taler ikke om, at bøllerne skal sendes hjem. Vi lever heldigvis i et retssamfund, og I skal straffes efter de regler, som gælder. Det er en del af det at være dansker.

Jeg støtter naturligvis varmt den indsats, som nu bliver sat i værk, og som regeringen er i spidsen for.

Til bøllerne siger jeg: »Skam jer ! Hvis jeg kunne, ville jeg tvinge jer til at reflektere over, hvad I sætter på spil. For os alle sammen! Og få jer til at forstå, at alle, der kæmper for frisind og tolerance i Danmark, er sendt i sorg og vrede.«

Vi andre må fatte mod og kanalisere vores sorg og vrede over i den fortsatte indsats for det Danmark, som vi inderligt tror på.

Jeg håber, at der trods alt kan komme lidt godt ud af bøllernes angreb. At det kan være med til at skabe et sammenhold mellem alle os, der vil fællesskabet. At alle os, der bliver vrede over bøllerne, stiller os frem i lyset. Vi skal vise, at der ikke er nogen modsætning mellem at tro på frisindet og åbenheden og samtidig blive vred og entydigt fordømme bøllerne.