Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jeg er så træt af terror

»Jeg er træt af Muhammed-tegninger, men jeg er mere træt af krænkelseskulturen, der puster sig op, når den opdager Muhammed-tegninger.«

Tom Jensen Fold sammen
Læs mere

Dette er ikke en sofistikeret analyse. Det er et udbrud. Men udbrud må der også være plads til engang imellem. Jeg er træt af terror. Træt af frygten for terror. Træt af truslen om terror. Træt af debatten om terror, selv om jeg i dagevis selv næsten ikke har gjort andet end at debattere terror. Eller måske derfor... Jeg er træt af terror.

Det har varet i snart 14 år nu. Fra den tidlige eftermiddag, hvor jeg hentede min dengang fireårige datter i børnehaven, og børnehavelederen kom og sagde, at der vist var sket en stor ulykke i New York. Om få uger fylder hun 18 år, datteren. Så længe er det siden, og terroren er her endnu, tættere på end nogensinde før. Jeg er træt af terror.

Læs også: Nyhedsoverblik - Terror i København

Jeg er træt af at tage mig selv i at tænke, hvem den mørkhårede mand med rygsækken i toget mon er. Jeg er træt af øksemænd og automatvåbens tømte magasiner. Jeg er træt af Muhammed-tegninger, men jeg er mere træt af krænkelseskulturen, der puster sig op, når den opdager Muhammed-tegninger, jeg er træt af, at der må være særlige overvejelser omkring Muhammed-tegninger, jeg er træt af undskyldninger for Muhammed-tegninger, og jeg er allermest træt af trusler og angreb på Muhammedtegninger.

Jeg er træt af vagter og sluser og låste døre i medievirksomheder, jeg er træt af selv de mindste tegn på utrygheden, jeg er træt af PETs trusselsvurderinger, jeg er træt af den rugende fornemmelse, når endnu en terrorplan trævles op, selv om det er så godt, at den trævles op, jeg er træt af Glasvej og Glostrup-sagerne, jeg er træt af planen om at angribe JP-Politikens Hus, jeg er træt af radikalisering, jeg er træt af jødehad, jeg er træt af en Mellemøstkonflikt, der flytter hertil, jeg er træt af hjernevask på friskoler, jeg er træt af opdragelsesrejser til koranskoler, jeg er træt af ekstremistiske imamer, træt af salafister, jeg er træt af hadet mod et samfund, der har taget imod én, jeg er træt af #JeSuisOmar og uhyrlige udfald på sociale medier, jeg er i det hele taget træt af had og viljen til vold og død.

Jeg er træt af at skulle se danske soldater drage i krig for at inddæmme terroren, jeg er træt af, at nogle mener, at krigsindsatsen skaber terror, jeg er især træt af, hvis krigsindsatsen virkelig giver nogen anledning til at planlægge terror. Jeg er træt af Tora Bora-bjergene. Jeg er træt af sovende celler. Jeg er træt af ensomme ulve i københavnske nordvestkvarterer eller franske forstæder. Jeg er træt af hævn i Profetens navn, jeg er træt af al-Qaeda, jeg er træt af Osama bin Laden, selv om han er død, træt af Islamisk Stat, træt af træningslejre og Syrienskrigere, træt af kidnapninger, træt af uhyrlige videoer af halshugninger af uskyldige mennesker, træt af at vide, at terroristerne ved, at deres terror vil have en virkning, træt af at tænke tilbage på Ground Zero, London, Madrid, Charlie Hebdo og det jødiske supermarked.

Læs også: København er stadig fyldt med politi

Jeg er træt af terrorpakker og logningsbestemmelser. Jeg er træt af NSA-overvågningen, og jeg er især træt af den omstændighed, at den kan være nødvendig. Jeg er træt af sikkerheden i lufthavnene. Jeg er træt af at skulle give køb på frihed for sikkerhed. Jeg er træt af de fås terror mod de mange, også de mange muslimer. Jeg er træt af, at det er nødvendigt at reagere mod terror, jeg er træt af overreaktioner mod terror, træt af billige point scoret på baggrund af terror. Men mest af alt er jeg bare træt. Træt af terror.