Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jeg er en af Amager Fælleds »bregnefundamentalister« - og her er, hvad der foregår i mit latterlige, afsporede hoved

Foto: Thomas Lekfeldt. Fold sammen
Læs mere

Efter at have læst seniorrådgiver Peter Strauss Jørgensens debatkommentar »Amager Fælleds hårdkogte »bregnefundamentalister« ødelægger debatten«, kan jeg konstatere, at jeg ikke er en borger, men er en hårdkogt bregnefundamentalist. Sådan en, som går og saboterer debatter, og det er virkelig slemt.

Hvordan føles det så at være en bregnefundamentalist? Det føles sådan, at jeg åbenbart er bærer af nogle holdninger, som enten er så meget til grin, at de ikke kan indgå som et seriøst bidrag i debatten, eller også at jeg har så afsporede holdninger, at de så af den grund heller ikke kan indgå i debatten.

Jeg vil her gerne redegøre for mine latterlige og farlige holdninger. Ikke for at indgå i debatten (bare rolig, Peter Strauss), men bare for at forklare den måbende omverden, hvordan sådan en bregnefundamentalist ser ud på indersiden, hvad der foregår inde i mit latterlige, afsporede hoved.

Jeg er bregnefundamentalist, fordi jeg ser, at der på Amager Fælled lever en række plante- og dyrearter, som stort set ikke lever andre steder på denne klode. De rummer alle en fortælling om livets storslåethed og mangfoldighed. Disse plante- og dyrearter er så sjældne, at mange af dem er totalfredede både efter danske love og efter EU-direktiv. Min fundamentalisme går på, at jeg dybest tror på, at det først kan blive en rigtig fest her på jorden, når vi udviser respekt for de aftaler, vi har indgået med hinanden om at bevare jordens mangfoldige arter af planter og dyr.

En af de ting, som gør, at jeg åbenbart er for afsporet til at deltage i debatten, er, at jeg ikke skulle have forholdt mig til det alvorlige faktum, at det planlagte byggeri på Amager Fælled skal bruges til at betale en del gæld af i Københavns Kommune og samtidig skal bruges til at skaffe 600 nye almene boliger. Jeg skulle være farlig, fordi jeg ikke vil bringe Københavns Kommune ud af dens luksusfælde og dens problemer med at placere os fattigrøve midt i alt det nye projektbyggeri, som det kommunale selskab By & Havn har produceret igennem en længere årrække.

Selv bregnefundamentalister kan blive bange, og skrive lange, bange, sange. Og det gør jeg, når jeg læser, at jeg som bregnefundamentalist ikke skulle være indstillet på både at løse Københavns Kommunes gældsproblemer og kommunens problemer med at placere os fattigrøve et ordentlig sted. Det er bare ikke rigtigt. Min opfattelse er, at vi her gør alle borgere i Københavns Kommune en mægtig god tjeneste ved sammen at finde en både/og løsning. Altså en løsning, hvor vi både bevarer hele Amager Fælled i al dens vildskab og finder en løsning på Københavns Kommunes gælds- og boligudfordringer ved at gå nye, ubetrådte veje – sammen.

Hvis jeg måtte deltage i debatten ville jeg sige: Kom ind i kampen, Peter Strauss Jørgensen. Ikke for et enten/eller, men for kampen for et både/og.