Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jeg bliver den sidste menneskelige student

»De kommende gymnasiale generationer bliver altså unge, som bliver uddannet til ikke at tænke selv.«

Wincentz Heim Fold sammen
Læs mere

Jeg har ondt af fremtidens studenter, som får tildelt en hue, der repræsenterer et målingshysteri og verdensfjernt akademisk indhold.

Jeg bliver student til sommer, og det tillader mig at reflektere over fremtidens gymnasium samt min egen gymnasietid.

Jeg begyndte i gymnasiet i den tro, at det handlede om at udvikle sit intellekt og menneskelige færdigheder i samspil med andre, men jeg blev slemt skuffet.

Gymnasiet er allerede nu blevet en rasteplads, hvor vi elever egentlig blot venter på, at vores karaktersnit bliver grillet færdigt på rastepladsens cafeteria.

Det skræmmer mig, at den nye gymnasiereform vil sætte endnu mere fokus på netop karakterer og måling af faglige evner.

Gennem denne øgede målingsliderlighed mister vi nemlig gymnasiets vigtigste funktion for samfundet: at uddanne selvstændige, kritiske og nysgerrige mennesker.

Det er allerede nu nærliggende at sammenligne vores timer i samfundsfag med en bibeloplæsning i søndagskirken. Pensum tillader nemlig ikke, at vi kritisk diskuterer det amerikanske valg eller euroens effekt for EU-samarbejdet ud fra vores eget intellekt. Vi skal i stedet nøgternt læse op af vores virkelighedsfjerne samfundsbog og konstatere, at euroen er et udslag af neofunktionalisternes teori om Europa.

Skaber dette virkelig unge mennesker, der kan bidrage positivt til fremtidens Danmark ved selvstændig tankegang?

Nej, vel? Den nye gymnasiereforms øgede målingshekseri vil udelukkende skabe elever, der ikke tør udforske mulighederne i deres dansk-essays eller eksperimentere i deres stile i engelsk.

De kommende gymnasiale generationer bliver altså unge, som bliver uddannet til ikke at tænke selv – til at frygte fejl i stedet for at omfavne dem. Unge mennesker som blot makker ret og producerer en lærers bestillingsarbejde. De bliver blot robotter i stedet for hele mennesker.

Jeg lyder måske som en forkælet gymnasieunge – det er jeg garanteret også, men jeg tror ikke på, at kommende generationer vil gå i gymnasiet blot for, at vores lærere lettere kan vise Christiansborg, hvilket snit vi kan præstere.

Det gør mig trist at konstatere, at jeg lærte mere på et fire-dages skrivekursus hos dagbladet Politiken, end jeg har lært gennem tre år med dansk og engelsk. Det skete, fordi der var fokus på konstruktiv feed back og muligheden for at eksperimentere. Især sidstnævnte er en mangelvare i dagens gymnasium.

Jeg er ikke en hippiestudent, der blindt tror på gymnasiet uden karakterer eller objektiv, teoretisk undervisning. Jeg tror blot på, at det er vigtigt med en balance mellem det menneskelige/intellektuelle og det teoretiske/målelige.

Denne balance forsvinder desværre med den nye gymnasiereform, hvis eneste positive tiltag er et karakterkrav, der sørger for, at færre unge skal bruge deres gymnasieår på at blive robotter.

Min årgang er den sidste af menneskelige studenter.