Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jeg betaler med glæde min skat, men ...

"Der må være nogen, som sætter en stopper for dette spild af - og sløseri med - vores alle sammens fælles kasse," skriver Barbara Lennox-Hvenekilde.

 

Vi er en familie, hvor vi alle betaler vores skat med glæde … og dog.

Vores store børn kommer ikke til at få boligsikring, når de flytter hjemmefra, da de må finde sig en bolig, de har råd til. Det kan ikke være det offentliges opgave at bidrage til deres husleje. Vores store børn har altid arbejdet, og når de ikke har, har de ikke modtaget nogen form for støtte fra det offentlige.

Flere af vores børn har gået i private skoler, da vi ikke syntes, at det offentlige tilbud var godt nok.

Jeg betalte selv for scanninger, fysioterapeut og kiropraktor, da jeg sprængte min akillessene. Jeg betalte også selv for leje af en bil med automatgear, så jeg kunne komme på arbejde i stedet for at sygemelde mig. En handicapscooter lejede jeg også for at kunne købe ind og gå med min hund.

Da vi flyttede til USA, tog jeg ikke orlov eller belastede på anden måde det danske system. Jeg mente, at det mest rimelige var, at jeg sagde mit job op, flyttede til USA med min familie i fem år og klarede os selv, uanset at vi selvfølgelig betalte skat at lejeindtægten på vores danske bolig. Straffen, da jeg kom hjem, var så, at jeg skulle arbejde fuld tid i to år for igen at have samme rettigheder i det danske system som andre danskere. Jeg kunne ikke får forældreorlov mm.

Gennem de seneste ca. 25 år, hvor vi har været på arbejdsmarkedet, er skatten kun steget. Det kan godt være, at det egentlige skattetryk ikke er steget, men så er prisen på institutionspladser, vand og el mm. steget. Prisen for at eje et hus er steget, og nu stiger skatten for vores familie igen, da vi skal tilbagebetale de børnepenge, vi har fået for 2014, da vores husstandsindtægt er for høj.

SOM SAGT BETALER vi i princippet med glæde vores skat, hvis pengene går til det »rigtige«: Til det, der gør det danske samfund til det, det er eller bør være, med gode skoler, gode universiteter, et godt sundhedssystem, investering i grøn teknologi, hjælp til de svage og gamle og gode forhold for de virksomheder, som skal være med til at finansiere det hele.

Men jeg betaler ikke min skat med glæde, når jeg gang på gang på gang læser om offentlige IT-systemer, som kos­ter hundredvis af millioner af kroner og som ikke fungerer, og senest seks milliarder kroner, som udbetales i udbytteskat til svindlere, forkerte opkrævninger af grundskatter, skattegæld på over 700 milliarder kr., som forældes pga. et IT-system til 600 millioner kr., som ikke fungerer osv. Så betaler jeg ikke med glæde mine børnepenge for 2014 tilbage.

Som borger og skatteindbetaler er det meget frustrerende at se et system, der ikke passer på de penge, som landets virksomheder og borgere indbetaler via deres skat. Det er himmelråbende at læse om, at der nu skal foretages yderligere nedskæringer på blandt andet universiteterne, hospitalerne med garanti for forringet kvalitet, når der i den anden ende af kassen fosser milliarder og atter milliarder af kroner ud på ingenting.

Der må være nogen, som sætter en stopper for dette spild af - og sløseri med - vores alle sammens fælles kasse, så vi igen kan betale vores skat med glæde og føle os trygge ved forvaltningen af landets finanser.