Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jatak til festkultur, nejtak til sexistisk flokkultur

Der mangler ikke lovgivning. Der mangler nultolerance over for en sexistisk flokkultur.

Man ville ønske, det var løgn, når man ser TV 2-dokumentaren »Partiernes skjulte overgreb« med ni piger, der i fire partiers ungdomsafdelinger har oplevet grove krænkelser.

Særlig én fortælling blev siddende i mig, fordi den i al sin voldsomhed reflekterer, hvad det er for en kultur, der skal gøres op med. Kultur kan nemlig være så meget. Festkultur, eksempelvis. Beruselsen, der bryder grænser. På godt og undertiden ikke så godt. Det er ikke den kultur, der skal renses ud i. Selvfølgelig ikke. Heller ikke flirten. Heller ikke berøringer. Det kunne jo være, at de var ønskede. Det finder man undertiden først ud af, alt efter om hånden får lov at blive på låret eller ej.

Nej, det er slet ikke den kultur, det drejer sig om. TV 2-dokumentaren illustrerede med tindrende tydelighed en underliggende kultur. En kultur i kulturen. Ligeså gammel og tilsyneladende uskyldig som Adams figenblad men til alle tider utilstedelig. En kultur i kulturen, som ingen nogensinde har ønsket. Det var, er og bliver en gåde af de store, hvorfor den opstår, og da især, hvorfor man går med.

Den uforfærdede Rikke From berettede i dokumentaren om et hovedbestyrelsesmøde i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, hvor hun som 18-årig var blevet medlem og skulle tale. Stort var det for hende, nervøs var hun for, om hun gjorde et godt indtryk, naturligt opmærksom på, at der var mange til stede, som var ældre end hun.

Efter mødet bliver hun og ni andre kvinder, der har deltaget i mødet, bekendt med, at ti unge mænd undervejs i mødet har skrevet om kvinder i almindelighed og de på talerstolen stående kvinder i særdeleshed. Beskeder, der reducerer kvinderne til sexobjekter. Intet andet. Aldrig kan en eneste af de ti mænd have ønsket sig, at der blev skrevet sådan om dem selv. Det er det springende punkt.

Læs det flere gange. Den gyldne regel »alt, hvad du vil, at mennesker skal gøre mod dig, skal du også gøre mod dem,« er altid testen på, om man indgår i en kultur, der tåler dagens lys. Tænk efter et øjeblik. Kan en hånd på et kvindelår undskyldes? Jada! Men, hvis den, der lagde hånden, ikke rigtig synes, at der er noget at undskylde for, er der kun to mulige forklaringer. At kvinden har været uklar i sin flirt. Eller at manden mentalt læner sig ind i en broderskabskultur, der taler om kvinder på en måde, der gør en uønsket hånd på et lår til det rene ingenting.

Seksualiserende flokkultur

Man har kulturelt til alle tider foretrukket den første begrundelse: Kvinden har været uklar i sin flirt. Ved at placere ansvaret for krænkelser hos kvinden selv, har man logisk nok måttet indføre forholdsregler, der beskytter hende mod sig selv.

Her findes begrundelsen for alt fra kyskhedsbælte over burka til, at hun-var-nok-selv-ude-om-det. De ti unge mandlige DSUere, der ikke et øjeblik lyttede til Rikke From og hendes ni medsøstre, men alene forholdt sig til deres køn, fortæller en af verdens ældste og sørgeligste historier: Alt er tilladt, hvis bare vi er flere, der gør det.

»Mænd har kun kunnet udøve sexisme, fordi der har været kvinder, som dækkede over krænkelser af andre kvinder.«


Det er den seksualiserende flokkultur, der nu er under anklage. En mentalitet, som kan tage bolig i selv den ordentligste og rimeligste mand. Og kvinde, såmænd. Jeg er ikke i tvivl om, at de ti DSUere i dag fortryder deres sms'er. Ligesom man ikke behøver en krystalkugle for at se, at vi går ind i en tid, hvor flere mænd med offentlige profiler må undskylde handlinger, de ikke tidligere har tænkt over, at det var nødvendigt at undskylde. Eller undskylde ret meget. Men et enkelt blik på de mange purunge og livsglade kvinder, der har fået knækket deres tillid, viser, at det er nødvendigt. Nødvendigt med offentlig bodsgang. Skamfuldhed. Fyring. Hvorfor skulle ti unge mænd, ja, mænd i alle aldre, ellers i fremtiden stoppe sig selv og hinanden?

Mangler ikke lovgivning

Den tidligere overborgmester talte forleden om manglende retssikkerhed og om tilgivelse. Til det første må man bare sige, at retssikkerheden er fuldt intakt, for det er den socialdemokratiske ledelse, der har bedt ham gå af. Grundet, skal vi sige, samarbejdsvanskeligheder. Det er en ledelses ret. Og hele pointen.

Der mangler ikke lovgivning. Der mangler nultolerance med en sexistisk flokkultur. Den kulturelle nultolerance skal de, der har magt overalt i vores samfund, introducere lokalt. Mænd som kvinder. Også kvinder. For mænd har kun kunnet udøve sexisme, fordi der har været kvinder, som dækkede over krænkelser af andre kvinder.

Tilgivelse behøver vi derfor alle. Mænd som kvinder. Alle os, der har tænkt, at de nok selv var lidt ude om det, kvinderne. Guds tilgivelse. Og de forulempede kvinders.

Kathrine Lilleør er sognepræst og ph.d.