Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jarl Cordua: Heller ikke denne gang vil politikerne ramme, hvad de sigter efter, og det er helt ok

I lykkelandet Danmark er problemerne med arbejdsløshed ved at være løst. Fakta er, at vi nærmer os fuld beskæftigelse, og at der i arbejdsløshedskøen snart kun er folk med for få kompetencer og med andre problemer, som gør, at virksomheder viger tilbage for at ansætte dem.

Vækstproblemet er også ved at være løst, og Danmark ligger fortsat i top med hensyn til udviklingen af løsninger inden for klima og miljø uagtet venstrefløjens evindelige alarmisme.

Med tiden bliver problemet med alt for dyre elbiler løst, når fabrikkerne får produktionsomkostningerne ned, så folk køber dem uden tilskud fra statskassen. Den bugner i øvrigt af penge, og i disse år høster vi frugterne af, at skiftende regeringer lagde kommunerne økonomisk i jern, så de ikke længere bruger flere penge end aftalt.

Der er efterhånden kommet godt styr på de offentlige udgifter, og der investeres som aldrig før i sundhed, bl.a. med 16 nye super-sygehuse. Der bliver lidt længere at køre for at få behandling, men til gengæld er der udsigt til, at vi i fremtiden vil overleve frygtelige sygdomme og i det hele taget leve længere og bedre!

Alligevel bilder man folk ind, at sundhedsvæsenet er skåret ned til sokkeholderne, og at alt sejler på sygehusene. Der skal nok være problemer her og der, men på lang sigt er jeg fuld af fortrøstning. Enhver kan konstatere, at politikerne hvert eneste år efter at en ny finanslov er i hus, leverer flere penge til sundhedsvæsenet.

Styr på flygtningestrømmen

Selv flygtningestrømmen er der kommet styr på. Ikke siden 2012 er der kommet så få flygtninge, og vi får sikkert færre i takt med, at det bliver stadigt sværere for nye flygtninge at få permanent opholdstilladelse.

Senest har man i bred enighed droppet at tage 500 kvoteflygtninge, selv om vi burde tage flere af netop dem, og færre af dem, der kommer spontant og dermed springer foran i køen.

Kriminaliteten falder også. Den er blevet halveret på ganske få år. Især ungdomskriminaliteten. Vi må gøre et eller andet rigtigt.

I de senere år har der været et oprør fra Udkantsdanmark, der føler sig forfordelt til fordel for hovedstaden og de store byer. Politisk er der bred enighed om at investere i flere offentlige arbejdspladser i provinsen, og de politiske vinde blæser ikke i retning af yderligere centralisering. Nu stiger huspriserne også på landet.

Ghettoerne

Det efterlader os så med det problem, som statsministeren rigtigt valgte at sætte fingeren på i sin nytårstale: Hvad gør vi med de mennesker, som ikke bliver integreret i samfundet, som bor i ghettoer og hvor mange i stedet for at gå på arbejde bruger tiden på at danne parallelsamfund eller kriminalitet? Det ser vi, når regeringen spiller ud med forslag til en ny ghettoplan. Mange har gjort sig lystige over, at der trods fem ghettoplaner endnu ikke er blevet opfundet et vidundermiddel. Dermed foruddiskonterer man en politisk impotens, der ikke rigtig er belæg for.

Folkestyret er – som eksemplerne viser – faktisk effektivt mht. at finde brugbare løsninger, men det tager tid at prøve værktøjer af for at se, om de virker. Med rette er offentligheden utålmodig med hensyn til at se resultater, men politik er – ligesom livet – en trial and error-proces.

Derfor må man leve med, at politikerne heller ikke i femte forsøg rammer, hvad de sigter efter. Så jeg lever også gerne med ghettoplan nr. 87, hvis bare den bringer os tættere på målet om bedre integration og flere i job.

Jarl Cordua er vært på Radio24syv-programmet »Cordua & Steno« og politisk kommentator.