Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jamen, lad os så få mere handling mod klimaforandringen

Ingen regering i denne verden burde overleve et valg uden at afgive konkrete og målbare løfter om at redde næste generation fra klimakatastrofer.

Mogens Lykketoft Fold sammen
Læs mere

Mange har allerede påpeget manglende sammenhæng mellem ord og handling i statsministerens forsøg på en statsmandstale her til nytår.

Jeg er selvfølgelig enig med ham i, at ingen af de store udfordringer, vi står over for, kan løses uden et stærkere og bedre internationalt samarbejde. Derfor er det katastrofalt hvad Trump ødelægger og hvad EU forsømmer på grund af den ulyksalige lammelse over Brexit.

Det er også indlysende, at handling mod klimaforandringen er den største og mest akutte udfordring.

Ingen burde kunne vælges til det nye folketing i foråret uden at være entydigt forpligtet til at øge ambitionsniveauet i Danmark.

Konfliktfyldt fremtid

Ingen regering i denne verden burde overleve et valg uden at afgive konkrete og målbare løfter om at redde næste generation: Uden meget mere klimahandling udløses med sikkerhed en global katastrofe, hvor hundredvis af millioner mennesker tvinges på vandring på grund af nedsmeltning af de gletsjere, der leverer dem ferskvand, spredning af ørkner og stigning af havvand. Tænk, hvor meget mere konfliktfyldt en sådan fremtid vil være end den allerede alt for konfliktfyldte nutid, vi lever i. Ikke om hundredvis af år, men i vore børnebørns voksne liv!

Den danske regerings holdning synes at være, at noget vil vise sig i sidste øjeblik, og at Danmark allerede har gjort sin del i rimeligt tempo. Det er en undervurdering af udfordringens størrelse.

Vi luner os ved at blive udråbt til nr. 1 eller 2 i opfyldelse af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Men vi er jo samtidig pr. individ et af de samfund, der har de tungeste fodaftryk på klodens tilstand både i CO2-udslip og brug af mineraler og andre ressourcer. Der skal mange fodboldhold i Tanzania til at veje op til den samme klimabelastning som én dansker.

Der skal meget mere tempo i omstillingen til og udviklingen af den vedvarende energi, så vi ikke kun måske og til allersidst når at blive uafhængige af fossile brændstoffer i 2050. Vi bør sætte os for at nå målet langt tidligere, og derfor investere langt mere allerede nu.

Der er sket formidable fremskridt i form af bedre og meget billigere teknologi i sol og vind.

Et Danmark med høje ambitioner kan cementere en førerposition for dansk erhvervsliv på verdensmarkedet med mange gode, nye varige arbejdspladser på hele feltet af klima- og miljørelateret teknologi.

Vi har masser af virksomheder, der er parat, og vores erhvervshistorie viser os, at meget af fortidens succes skyldes samvirke mellem politiske ambitioner og dygtige, fremtidsparate virksomheder:

Dengang danske politikere for et århundrede siden satsede på god og gratis sundhedspleje til alle borgere, gav det et vældigt skub til en sundhedsindustri, der blev verdensførende.  Det samme skete med vindmølleindustrien i kraft af politisk støtte til udvikling af vedvarende energi, da det for få årtier siden fik politisk støtte til at omlægge energiproduktionen fra kul, olie og gas. Der er her og nu tusind nye erhvervseventyr, som modige politikere kan speede op.

Dybtgående ændringer af skatten

Klimahandling og bæredygtighed kræver stærke tilskyndelser til hurtig forandring i energiforsyningen, og i hele mønsteret i vores produktion og forbrug. Statsmagten skal lægge rammer, der gør den forkerte adfærd dyrere og den rigtige adfærd billigere. Her og nu vil en mere målrettet grøn offentlig indkøbspolitik være vigtig. Men vi skal i gang med at finde ud af, hvilke dybtgående ændringer, det kræver i vores skattesystem, hvis det skal blive indlysende, at den klimarigtige adfærd er en god forretning for den enkelte familie, den enkelte virksomhed og for dén pensionskasse og kapitalfond, der skal investere i fremtiden.

Uden politisk mod til de rigtige regler og rammer omkring markedet sker adfærdsændringerne ikke hurtigt nok til at undgå klimakatastrofen.

Alt for mange politikere - ikke mindst Lars Løkke Rasmussens regering - tøver alt for meget med at skubbe til borgernes og virksomhedernes vaner af frygt for, at det kan være en tabersag ved næste valg - og i bekymring for, at det skal lukke for mange arbejdspladser, der i grunden eksisterer ved at fremstille noget, der ikke langsigtet er bæredygtigt. Men hurtig omstilling kræver et stærkt samfund, der tager sig godt af dem, der finder nyt arbejde. Forringelser af dagpengereglerne og mindre aktiv indsats for de ledige passer som en knyttet næve i et blåt øje til at få folkelig accept af de nødvendige forandringer. Det sætter dine nytårstanker i perspektiv, statsminister!

.