Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ja til demokrati bag lukkede døre

13DEBMichael-B--ss-135734.jpg
Michael Böss, samfundsforsker og historiker, Aarhus Universitet. Fold sammen
Læs mere

 

Samfundsforsker og historiker, Aarhus Universitet

Det var et godt forlig, der blev indgået om en gymnasiereform fredag 3. juni. Forliget var samtidig godt for demokratiet. Det burde få dem, der benytter enhver lejlighed til at kalde nutidens politikere uduelige, til at slå koldt vand i blodet. Men det viste også, at demokratiet fungerer bedst, når forhandlinger sker i ly af Christiansborgs tykke mure og ikke for åben mikrofon.

Der går ikke en dag, hvor man på de sociale medier ikke kan møde påstanden om nutidige politikeres elendighed. Selv mener jeg, at overdrevne generaliseringer af den art er udtryk for en omsiggribende »politikerlede«, som udgør en trussel mod folkestyret. Leden kan nemlig til tider antage en karakter, at jeg som historiker kommer til at mindes den holdning til demokratiet, der bredte sig i mellemkrigsårene.

 

At føle lede ved politikere er ikke det samme som at være kritisk over for dem. At være kritisk betyder at holde et vågent øje med den politiske klasse og råbe op, hver gang en politiker svigter sin rolle som vælgernes betroede repræsentant eller sit ansvar for varetagelsen af samfundets fælles interesse. Men kritikken sker for folkestyrets skyld og er ikke en kritik af demokratiet. Der er mange ting, jeg selv er kritisk over for i nutidens forbruger- og mediedemokrati. Et af mine egne kritikpunkter er politikernes fristelse til at markere standpunkter for åben mikrofon, inden forhandlingerne er gået i gang. Det skete i forbindelse med forhandlingerne om gymnasiereformen og var lige ved at få dem til endnu en gang at bryde sammen. I stedet endte det dog heldigvis med at blive en respektindgydende triumf for forhandlingsdemokratiet.

 

I marts i år kom Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen med en bastant udmelding om, at S aldrig ville gå med til karakteren 4 som adgangskrav: »Vi vil ikke være med til en gymnasiereform, der skævvrider vores land,« sagde hun. Dermed bandt hun sine forhandlere på hænder og fødder, så de reelt set ikke kunne forhandle, da dørene siden blev lukket. Det var først, da der kom signal til dem fra partiledelsen om, at meldingen ikke betød, at de ikke kunne søge at skabe et kompromis, at der skete et gennembrud. Da forliget blev offentliggjort, stod alle involverede partirepræsentanter ude på gangen og storsmilede til kameraerne.

 

Jeg læste for nylig en kritik af, at politiske forhandlinger i dag foregår bag lukkede døre og ikke i folketingssalen. Jeg er ikke enig i kritikken. Jeg er tværtimod overbevist om, at den danske forligstradition ikke ville kunne fungere, hvis alle forhandlinger skete i fuld offentlighed. Jeg mener heller ikke, det ville være mere demokratisk, hvis de gjorde det. Det er vigtigt, at offentligheden har adgang til information om de politiske beslutningsprocesser. Men det må ikke ske på bekostning af den politiske forhandling bag lukkede døre. I mediedemokratiet er politik i stigende grad noget, der foregå for åben mikrofon. Det gør det sværere for politikerne at være fleksible og lydhøre og føre politik til helhedens gavn. Så går der i stedet »partileder-ideologi« i politikken, sådan som det kom skete før forhandlingerne om gymnasiereformen.