Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ja til bæredygtig råstofudvinding i Grønland

Søren Larsen: Der har været meget diskussion om råstofudvinding i Grønland de senere år. Senest den 10. juni, hvor Morten Dreyer (DF) her i Berlingske sætter spørgsmålstegn ved det fremtidige samarbejde mellem Danmark og Grønland om råstofferne.

Søren Larsen, adm. direktør Grontmij Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En del NGOer inden for natur og miljø er også meget kritiske over for idéen om, at råstofferne på Grønland skal udvindes. Det forstår jeg godt - det arktiske miljø er både meget smukt og meget skrøbeligt. Men der bor mennesker i Grønland, der har behov for udvikling, job, uddannelse og eksport. Og en omverden, der har hårdt brug for fx olien og de sjældne, tunge mineraler, der bl.a. benyttes i IT-industrien.

Der er - især i nyere tid - masser af gode eksempler på projekter, der har udvundet de råstoffer, vi har så hårdt brug for, uden at naturen har lidt overlast, og tillige har skabt muligheder for folks udvikling. Fx i Australien, Canada, Chile og Norge, hvor både regeringer og firmaer har arbejdet hårdt for at forbedre deres sociale og miljømæssige performance. Disse lande ses som ansvarlige, og ansvarlige mineselskaber er med til at vise vejen for blandt andet gennemsigtigheden, den miljø- og socio-økonomiske vurdering samt partnerskaber for lokal og regional udvikling.

Allerede næste år åbner DTU et arktisk teknologisk institut i Sisimiut, hvor man begynder med at uddanne 25 arktiske ingeniører om året. Om godt 12 år er det hensigten, at optaget er på 125. Det betyder uddannelse af grønlandske unge, der i dag har elendige udsigter til at kunne få lokal uddannelse og job. Samtidig opbygges lokal ekspertise, der kan være med til at sikre miljøet for fremtidig råstofudvinding, både lokalt og som eksportvare til hele det arktiske område.

Grontmij er rådgiver for nogle af de virksomheder, der i øjeblikket arbejder på at få en koncession. Vi gennemfører undersøgelser af, hvad et projekt betyder - ikke kun for miljøet, men også for lokalbefolkningen.

Vores undersøgelser viser, at der er en hel del miljømæssige og sociale aspekter, der skal tages hensyn til. Nogle af dem var ikke åbenlyse, før vi gik i gang. Men undersøgelserne fortæller også, at når myndigheder, tekniske eksperter og ansvarlige virksomheder arbejder sammen, kan der skabes en sund og indbringende lokal og bæredygtig industri i Grønland. Vi har fx påpeget nødvendigheden af et klagesystem for lokale beboere, som bliver påvirket af aktiviteterne. Det kan bruges som »good practice« for de ansvarlige råstoffirmaer, der får et værktøj til tidlig identificering og håndtering af potentielle konflikter med både miljø og mennesker.

Jeg håber, at kritikere af råstofudvinding i de arktiske egne bruger deres kræfter positivt og også ser på de muligheder, som råstofindustrien bringer. Målet må være at understøtte de grønlandske borgere, virksomhederne og omverdenen med at udnytte de råstoffer, der indtil nu har ligget godt gemt i undergrunden - uden at belaste natur og mennesker. Det skaber udvikling i et område, som har hårdt brug for det.