Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ja-sidens spin om Danmarks Europol-aftale

Medierne gengiver helt unuanceret ja-partiernes spin som den hele og fulde sandhed.

Svend Erik Bach. Fold sammen
Læs mere

Et enigt folketing har givet regeringen mandat til at fortsætte forhandlingerne om Danmarks fremtidige tilknytning til Europol baseret på »tilbuddet« fra EU-Kommissionen. Det er indlysende, at vi har fået tilbuddet, fordi det ikke er i nogens interesse – slet ikke EUs efter Brexit – at Danmark forlader Europol. Men den tilbudte løsning giver tilsyneladende en mindre direkte adgang til Europols EIS-database end den, vi har i dag. Danmarks position i Europols bestyrelse begrænses desuden til observatørstatus, og det er en forudsætning, at Danmark fortsat er medlem af Schengen.

Ja-partierne har trods det afgivne mandat udtrykt en skepsis over værdien af tilbuddet. Sigtet for nogle politikere er tilsyneladende at lægge op til en fremtidig folkeafstemning, der én gang for alle kan afskaffe det nuværende retsforbehold.

Ja-politikerne hævder, at tilbuddet grundet begrænsningerne kun er en midlertidig løsning, fordi tilbuddet fra EU vil gøre det kompliceret for Danmark at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terror, især når ny teknologi tages i brug. Men er det nu helt korrekt?

I dag skal danske betjente kontakte danske betjente i det Nationale Efterforskningscenter i København og bede dem udføre søgningerne i Europols database.

Den nye aftale kræver, at danske betjente skal kontakte danske betjente i Europols hovedkvarter i Haag og bede dem udføre søgningerne. Ærlig talt, hvordan er dette forskelligt fra dagens situation? Den fysiske placering af de danske betjente, som udfører søgningerne, er da fuldstændig ligegyldig, både med nutidens og fremtidens netværksteknologi.

Danmark leverer meget data

Ja-politikerne hævder også, at det er et problem, at tilbuddet ikke vil tillade, at dansk politi ude i marken kan søge direkte via bærbare enheder i Europols databaser, når dette bliver teknisk muligt i nær fremtid. Men et sådant argument er rent politiker-spin, eller også skyldes det manglende indsigt. En sådan teknisk mulighed har eksisteret i flere år.

Men den tekniske mulighed er ikke implementeret, fordi den indebærer en lang række politiske, nationale og sikkerhedsmæssige spørgsmål, som debatteres heftigt i Europa-Parlamentet. De fleste lande i Europol vil ikke umiddelbart tillade, at alle betjente i EU får direkte tilgang til alle data.

En fremtidig løsning, hvor alle betjente i EU rent teknisk kan søge direkte i databaserne, vil givetvis betyde, at en lang række EU-lande seriøst vil overveje at begrænse omfanget af de data, som de leverer til databaserne. Sådanne begrænsninger foregår allerede i dag, hvor det er Danmark og Storbritannien, som leverer mere end 40 pct. af alle data til EIS-databasen, mens de øvrige 26 EU-lande er langt mere restriktive. Landene i EU – inklusiv Danmark – vil derfor uden tvivl kræve, at adgangen til data begrænses ved at implementere flere sikkerhedsniveauer, så ikke alle får direkte søgeadgang til alt.

Danske betjente i felten må derfor også i fremtiden i langt de fleste tilfælde fortsætte med at kontakte sikkerhedsgodkendte folk i København eller Haag, som derefter vil foretage søgningerne på deres vegne. Brugen af de håndholdte enheder vil derfor for alle i EU uden tvivl begrænses til mere banale opslag i databaserne.

Så hvor er forskellen reelt i en ny teknologisk fremtid sammenlignet med dagens situation?

Mærkværdigt mange opslag i database

Antallet af søgninger fremstilles også som et problem. Dansk politi har for eksempel i 2016 udført ca. 250 søgninger per dag.

Tallet benyttes mærkværdigvis af ja-siden til at fremstille tilbuddet fra EU som værende utilstrækkeligt, selvom danske betjente fra maj 2017 og i fremtiden reelt vil benytte den samme procedure som i dag, når man søger i databaserne. Det er ganske svært at tage udtalelserne fra sådanne politikere alvorligt!

Det er også mærkværdigt, at Danmark foretager mere end 20 pct. af alle de opslag i EIS-databasen, som EU-landene producerer tilsammen. Danmark udgør dog kun en pct. af EUs samlede befolkning. I 2014 foretog dansk politi for eksempel 200 opslag i døgnet. Sverige foretog tre opslag. Holland godt fire. Mens Tyskland foretog 20 gange færre opslag per indbygger end Danmark.

Betyder det, at de 27 andre EU-lande ikke håndterer den grænseoveskridende kriminalitet effektivt i dag? Eller er der tale om, at dansk politi laver et stort antal generelle og automatiske søgninger, der ikke har nogle specielle svartidskrav? Og kunne det tænkes, at disse søgninger generelt ikke giver så mange synlige resultater?

Dansk politi har i hvert fald ikke været i stand til at kvantificere, hvordan de mange søgninger i forhold til andre lande rent faktisk er positive for opklaringen af kriminalitet. Mærkelig nok er der ingen, som borer i sagen og i tallene. Medierne gengiver i stedet helt unuanceret ja-partiernes spin som den hele og fulde sandhed.

Man undres – for den tilbudte aftale er faktisk okay.