Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ja eller nej?

»Da Danmark har forbehold over for det retspolitiske samarbejde, må vi ikke blive tvunget til at være med til noget, vi ikke selv går ind for. Derfor kan vi ikke længere automatisk være fuldt ud med i Europol-samarbejdet, hvis det går over til at være mellemstatsligt.«

Lars Hovbakke Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Folkeafstemningen 3. december handler om et af de mest komplicerede emner, vi nogensinde har holdt folkeafstemning om. Så det er ikke så mærkeligt, hvis der er mange, der synes, det er svært at finde ud af, hvad de skal stemme.

Først lidt om grunden til, at vi skal stemme. EU-samarbejdet har altid været bygget om omkring to forskellige principper: det mellemstatslige og det overstatslige princip. Nogle af de ting, man samarbejder om, foregår i dag i mellemstatsligt regi, det vil sige, at alle landene skal være enige, før man kan tage en fælles beslutning, f.eks. om at man fremover vil udveksle bestemte typer af oplysninger mellem politiet i de forskellige lande. Sådan har Europol-samarbejdet, som Danmark er med i, hidtil fungeret.

Men det vil formentlig meget snart blive besluttet, at Europol-samarbejdet om ca. 1 år skal til at være overstatsligt, det vil sige, at (lidt forenklet) et flertal af landene kan beslutte, at alle landene skal gøre noget bestemt (f.eks. at man skal være forpligtet til at udveksle forskellige bestemte typer af oplysninger mellem politiet). Altså også de lande, der eventuelt er imod denne beslutning.

Da Danmark har forbehold over for det retspolitiske samarbejde, må vi ikke blive tvunget til at være med til noget, vi ikke selv går ind for. Derfor kan vi ikke længere automatisk være fuldt ud med i Europol-samarbejdet, hvis det går over til at være mellemstatsligt.

Og det er derfor, vi nu skal stemme om at give afkald på vores retsforbehold og erstatte det med en »tilvalgsordning«, hvor vi har fået lov til fra sag til sag at tage stilling til, om vi ønsker at være med i et europæisk samarbejde om retspolitik eller ej.

Folketingets tre store partier, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre er uenige om, hvad vi skal gøre. Socialdemokraternes og Venstres hovedargument for at anbefale et ja er, at det er vigtigt, at Danmark fortsat kan være lige så meget med i en fælles europæisk indsats for bekæmpelse af terror i både Danmark og andre europæiske lande, af narkohandel, international menneskehandel osv. som hidtil. Underforstået: Hvis man vil være 100 pct. sikker på, at risikoen for eventuelle fremtidige terrorangreb i Danmark ikke vil blive forøget, skal man stemme ja.

Dansk Folkeparti derimod mener, at det kan man godt sikre, selv om et flertal af danskerne stemmer nej. Vi kan bare forhandle en aftale på plads med de andre lande efterfølgende.

DF mener også, at hvis man vil være 100 pct. sikker på, at Danmark skal kunne beholde sin egen stramme udlændingepolitik og ikke engang i fremtiden vil blive påtvunget en fælles europæisk (underforstået: lempeligere) udlændingepolitik, skal man stemme nej.

S, V og K har ganske udtrykkeligt lovet, at de ikke i fremtiden vil lade Danmark indgå i en fælles udlændingepolitik, uden at der først bliver holdt en ny folkeafstemning om dette. Men dette løfte mener Dansk Folkeparti ikke, at man kan være sikker på bliver overholdt.

Som vælger står og falder ens valg altså med, hvilke af partierne, man generelt tror mest på.