Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Islams største fjende er kvinders rettigheder

Latifa Ljørring: Få medier, historikere eller politikere i de vestlige lande husker eller nævner de kvinder, som i 1970erne i Mellemøsten og i en hel del af de arabiske lande var godt på vej til at løsrive sig fra ældgamle og religiøse normer. De kvinder, som opsøger Islamisk Stat, er farlige.

Undertrykkelsen af kvinder er en del af islamismen. Her en demonstration mod Islamisk Stat i Wien. Foto: Joe Klamar Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For nylig deltog jeg i en paneldebat om kvinders rettigheder i Mellemøsten. Her kom jeg til at tale med en læge, Najib Chawqui, som er født i Cairo og tidligere jihadist. Han var endda tæt på at ende som terrorist. I dag fortæller han, at det var indflydelsen fra »en bestemt (fundamentalistisk) form for religiøs lære«, som han mødte på universitetet, der gjorde ham til jihadist.

»Det var ikke fattigdom,« forklarer han. »Jeg kommer fra en velstående familie. Det var ikke mangel på uddannelse. Jeg gik på lægestudiet, og min far var ortopædkirurg og min mor fransklærer. Så det var ikke noget af det… Det var grundlæggende en religiøs form for lære, der opfordrer os til at bruge vold mod ikke-muslimer eller mod muslimer, som ikke efterlever vores værdinormer.« Sagde han.

Jeg måtte spørge, hvem »fjenden« er. Er det Vesten? Enhver ikke-muslim eller jøde? Og jeg var ikke særligt overrasket over svaret, som lød: Det er Vesten, men i særdeleshed kvinders rettigheder.

Læs også: Nyhedsoverblik - Syrien-krigere

Kvinders rettigheder og ligestilling er islamisternes største trussel.

Det første, som islamistiske militante foretager sig – før noget andet – er ifølge Najib Chawqui at forbyde kvinder at bevæge sig udendørs uden at bære hijab. Hvis han har ret – hvad jeg umiddelbart tror, han har – hvad kan vi så lære af det? Intet, som vi efter min mening kan overføre til praktisk politik. Eftersom vi ikke støtter universiteter alene for at afskære vejen for jihadisterne, holder vi jo ikke op med at uddanne folk, alene fordi uddannelse eller velfærd ikke hindrer dem i at blive jihadister.

Efter samme målestok ekskluderer vi ikke kvinder fra at blive ligeværdige partnere i moderne samfund blot for at mildne følelserne hos Taliban-typer. Men selv om det kan være svært at komme med forebyggende eller beskyttende tiltag baseret på Najib Chawquis erfaring, kan hans observationer give os et fingerpeg om de primære årsager til islamistisk terrorisme.

Det er vigtigt at bemærke, at fattigdom og uvidenhed – skønt de kan tilskynde til radikaliseringen af islam – ikke er hovedårsagen. Selv om det ikke ligefrem er nyt, er det nyttigt at få bekræftet, at jihadister i lige så høj grad udklækkes i det akademiske miljø og blandt overklassen som blandt de økonomisk og uddannelsesmæssigt dårligt stillede.

De har en fælles mission – at udrydde kvinders rettigheder og ligestilling.

Læs også: Ekstrem gruppe holder foredrag i Københavns Kommunes lokaler

Det er tankevækkende, at kvinders rettigheder og ligestilling er islamisternes første fjende og det største irritationsmoment for dem. Ligebehandling og retsstilling virker mere truende for de islamistiske militante end det historiske tab af kalifatet eller selv »katastrofen« – som mange muslimer ser på det – med den jødiske stat Israel i Mellemøsten.

Billedet af en mellemøstlig kvinde bliver i dag udelukkende dannet med en muslimsk identitet. Det er få medier, historikere eller politikere i de vestlige lande, der overhovedet husker eller nævner de kvinder, som i 1970erne i Mellemøsten og i en hel del af de arabiske lande var godt på vej til at løsrive sig fra ældgamle og religiøse normer.

Der er få, som nævner, hvordan kvinder i 1970erne smed deres chadoor og tørklæder, der var en hindring for deres frigørelse, væk. Med det smed de gamle og religiøse traditioner væk og var godt på vej til at gøre op med den gamle kultur og skabe sig en ny kultur.

Mange af de mellemøstlige og arabiske samfund var faktisk på vej til mere modernisering og sekularisering og dermed flere verdslige love om kvinder og kvinders rettigheder. Men denne proces blev skubbet tilbage, efter at islamisterne for første gang fik magten i Iran og derefter udbredte deres magt i Mellemøsten.

Islamisterne frygter nemlig, at ligebehandling og retsstilling vil ændre kvinderes position.

Læs også: Er kaliffen død eller levende? Skaden er sket

Islamisternes stærke opfattelse af kvinden som deres ejendom og deres undergivne – og at kvinder og piger i kraft af deres køn reelt er reduceret til en handelsvare, som først deres egen familie og senere deres mænd kan sjakre med, fra hun bliver født og til hun dør – er truet af kvinders frigørelse, retsstilling og ligebehandling.

Jeg tror bestemt, at Najib Chawqui har en pointe, men islamisternes tilhængere vil mene, at kvinder i islam har mange rettigheder og er ligestillet med mænd, også når det gælder krigen.

Det er rigtigt, at kvinder i islam har de rettigheder, som manden tillader.

Og ja, man har kunnet læse om kvinder, der vælger at tage til Islamisk Stat for at kæmpe. Men ikke på grund af ligestilling.

Personligt mener jeg, at det er en misforståelse. Jeg finder, at mange kvinder, som savner en mening med tilværelsen, de »kontaktsøgere«, der mangler spænding, og den mere »action«-orienterede gruppe unge piger, er farlige. De er letpåvirkelige og meget modtagelige for en politisk ideologi, hvor de søger bekræftelse og opmærksomhed fra folk med en politisk overbevisning, som de ikke engang selv deler.

Når de så er midt i krigen og finder ud af, at der ingen retsstilling eller ligebehandling findes, fortryder de og råber om hjælp til at komme hjem igen.