Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Islam har brug for kritik

Religion. Hvis vi er enige om, at islam er det værdigrundlag, som muslimer handler ud fra, er islam problemet – ikke muslimer.

Foto: EPA.
Læs mere
Fold sammen

 

Det er trist at læse Ehab Atiqas (EA) kronik i Berlingske søndag 17. januar om mistænkeliggørelse af muslimer. Trist, fordi han lufter sin uvidenhed om religionerne islam og kristendom og tillige, fordi han gør sig skyldig i at forveksle islam og muslimer. Dermed giver han plads for konflikter mellem kristne og muslimer. Han burde i stedet give plads til begavet kritik og debat om islam og kristendom. Det har vi voldsomt brug for.

EA’s uvidenhed røbes i påstanden om, at kris­tendommen og islam går ud på det samme. Måske har EA slet ikke har læst nogle af bøgerne. Eller ikke forstået dem. For man skal ikke have læst meget i koranen, før man opdager, at den intet har med næstekærlighed og tilgivelse at gøre, men alt med hævn og straf og efterlevelse af bestemte regler. På samme måde behøver man ikke at læse meget i Det Nye Testamente, før man opdager, at Jesus prædikede næstekærlighed, Guds nåde og frihed fra lovreligion. Så der er himmelvid forskel på lovreligionen islam og frihedsbudskabet i kristendommen.Man skal være blind og døv for ikke at opdage det.

Men at en person, som formentlig opfatter sig selv som dannet, i dagens Danmark kan komme med den slags himmelråbende forkerte påstande vidner om et uhyggeligt lavt vidensniveau. Jeg kender det selv fra gymnasiet, hvor jeg har undervist i religion. De unge mennesker har meget lidt viden om religion, når de kommer til gymnasiet. Det skriger på mere kvalitet i undervisningen i religion i skolerne og i hjemmene.

EA PÅSTÅR, AT »en hel befolkningsgruppe gøres medansvarlig for hændelser, som begås af mennesker med samme religiøse baggrund«. Samtidig mener han, at alle muslimer tages som gidsler, når nogle ønsker, at alle muslimer skal tage stilling til visse dele af koranen.

Men det er jo ikke rigtigt. Folk kan godt skelne mellem islam og muslimer. Selvfølgelig er de muslimer, jeg møder i bussen, ikke ansvarlige for Omar Husseins terrorangreb sidste år. Det er Omar Hussein. Og han begrundede sine handlinger med islam. Ansvaret for terrorhandlingen er terroristens. Ideen til terroren kommer fra islam.

Og her er det, at man som ansvarlig muslim må stille sig selv det spørgsmål: Hvordan kunne det ske? Hvad er det i islam, der gør, at utallige unge, muslimske mænd og kvinder anser terror for en god handling? Hvis ikke man her kan finde en begrundelse inden for sin religion, der modsiger, at man skal begå terror, så har man et problem. For hvordan skal man så få sine egne børn (hvis de er muslimer) til at forstå, at terror er indiskutabelt forkert og forbudt? Her kan mange passager om hellig krig i koranen, der som bekendt opfattes som Allahs direkte ord, være en barriere imod en fordømmelse af jihadistisk terror.

På samme måde er det med de mange sex-overgreb de seneste uger og den generelle kvinde­undertrykkelse i islamiske kulturer. Her er det, at man må spørge sig selv som muslim, om der er noget i islam, der fører så mange muslimer derhen, hvor vi i Vesten ikke kan acceptere deres opførsel. Måske kunne de mange nedsættende passager om kvinder i koranen og haditherne være en del af dette problem.

BÅDE TERROR OG sexovergreb bør få muslimer til at tænke over islam. Derfor er det, at EA går ind i debatten. Jeg mener bare, at det er en forkert måde at gøre det på. For hans holdning er jo, at vi ikke skal tale islam. Men det, der er brug for, er en teologisk gennemgang af islam og et forsøg på at finde modargumenter inden for religionen imod terror og imod kvindeundertrykkelse. Hvis man kan finde den slags argumenter, vil jeg være glad. Og så bør det ikke være et problem at være muslim i fremtiden. Hvis ikke, vil jeg anbefale muslimer, der bor i Vesten, til at konvertere. For så vil det jo aldrig blive muligt for dem at bo i Vesten uden problemer.

EA overser det religionssociologiske aspekt af religiøse værdier. Hvis man indpodes med bestemte værdier generation efter generation, er det vanskeligt ikke at blive påvirket af dem. Hvis der gang på gang bliver sagt, at kvinder eller »vantro« er mindre værd end andre, så vil det hos de fleste blive en indiskutabel sandhed, som man vil indrette sin adfærd efter. Man vil tage mindre hensyn til de »vantro« og til kvinderne. Man ender med en kvindeundertrykkende kultur, der samtidig er mistænksom over for ikke-muslimer – også selv om denne adfærd ikke nødvendigvis er en del af selve de religiøse ritualer.

Ganske ligesom religionssociologen Max Weber har påvist, at den protestantiske arbejds­etik udsprang af protestanters tanker om, at Guds nåde viste sig for dem ved, at deres jordiske liv blomstrede. De blev så flittige for at skabe denne blomstring. Det blev dermed til en del af kulturen i de protestantiske områder at være flittig.

For at disse religionssociologiske konsekvenser kan være til stede, kræver det, at de værdier, man udtrykker, også kan bekræftes i værdigrundlaget. Ellers vil det langsomt stoppe efter den dag, da man finder ud af, at værdigrundlaget faktisk er helt anderledes.

Det er derfor, det er så vigtigt, at man går igennem de religiøse tekster, traditioner og dogmer med en tættekam så ofte som muligt. Det er derfor, jeg beder muslimerne om at finde et argument imod terror og kvindeundertrykkelse inden for islam. Ligesom man i den protestantiske kristendom har fundet et argument for sekularisering i selve Jesu ord: »Giv Gud hvad Guds er og kejseren hvad kejserens er«. Dermed kan man ikke føre religiøs politik i et protestantisk land eller indføre pave­dømmet igen uden at gøre vold på de grundværdier, vi bygger på. Der er med andre ord indbygget en sekulariseringssikkerhed i den protestantiske tolkning af kristendommen.

Hvor ser jeg frem til, at man finder en indbygget antiterror og antikvindeundertrykkende mekanisme i islam. Og hvis man ikke finder den, må islam falde.

HVIS VI ER enige om, at islam er det værdigrundlag, som muslimer handler ud fra, er islam problemet – ikke muslimer. Derfor gælder det om det opgør med de islamiske grundtekster og dogmer, der er brug for.